Helle's skriblerier

Så er vi ved at være klar til barnedåb i morgen. Lige om lidt kører vi nord på og ordner de sidste ting. Nøj hvor jeg glæder mig helt vildt til at få poden døbt, men er meget spændt på om jeg kan lade være med at flæbe. Det er åbenbart noget nyt jeg skal hver gang der sker noget stort med drengen. Jeg glæder mig også meget til at tilbringe en dag sammen med vores familie og venner.

Hvad er der ellers sket her den sidste uges tid. Tirsdag var jeg i biffen med min moar for at se ’Sex and the City’. Vi var ikke super imponeret  over filmen, men der var da en masse fine sko. Onsdag lærte Villads to nye ting. 1: Jeg gav ham sutten i hånden og han puttede den selv i munden. (Han kom dog til at tage den ud af munden igen for han har ikke lært at give slip endnu og så blev han lidt sur). 2: Jeg sang ’En elefant kom marcherende’ for Villads og lige pludselig sang han med. Han holder tonerne i lang tid i forhold til når han snakker så man kan tydeligt høre forskel.

Onkel Bjarke var også onsdag oppe til hans sidste eksamen inden sommerferien og fik et fint 7 tal, så nu er han klar til at tage i zoo med Villads og jeg rigtigt tit.

Onsdag skulle Ras og jeg også i Bilka for at købe drikkevarer til barnedåben. Det kom vi da også og det blev uden baby for farmor og farfar var så søde at komme forbi med ekstra nøglen til bilen, da Ras i sin fart havde smækket sin inde i bilen og så var det jo, at de tilbød at passe ungen mens vi handlede ind. Det var super dejlig og bedsteforældrene fik oplevet Villads ulykkelig for første gang. Det bliver han meget for tiden når han er træt. Så vil han helst ligge i mors arme. Heldigvis stoppede han dog med at græde og han lå så sødt og sov, da vi kom hjem igen og hverken farmor eller farfar lå og vuggede i fosterstilling, men de sagde begge at det ikke havde været rart at opleve drenge så ked.

Torsdag mødtes Villads og jeg med mødregruppen hjemme hos Maren og Rasmus. Det var rigtigt hyggeligt selvom vi er blevet et medlem færre. Men nøj hvor vokser vores små guldklumper godt nok stærkt, men søde og fine er de.

I går skulle Villads og jeg lukke varmeaflæseren ind hjemme hos onkel Bjarke. Vi var der kl. 09:15 til 13:20 men fjolset dukkede ikke op mens vi var der. Bjarke havde dog senere fået et brev om at han havde været der forgæves, så enten snyder aflæseren eller så havde Bjarke misforstået tidspunktet.

Da vi kom hjem legede Villads på gulvet på hans legetæppe og jeg vendte ham om på maven så han kunne træne. Jeg gik lige ud i køkkenet et øjeblik og da jeg kom ind igen lå han på siden og lignede en væltet bille. Det så så sjovt ud, så jeg løb ind i soveværelset for at hente mit kamera, men da jeg kom tilbage lå han på ryggen. Jeg gik simpelthen glip af første gang min søn selv vendte sig

Jeg ville så se om han kunne gøre det igen og derfor vendte jeg ham om igen og jeg måtte jo hellere dokumentere babys bedrifter så jeg optog seancen, så den stolte fader også kunne se hvad baby kan. Det blev der denne lidt lange video ud af. (men synes ikke videoens længde gør noget, det er jo lille fantastiske Villads der er der på

Om aftenen kørte den lille familie en tur til Løkken og så på de kæmpe bølger. Vi skulle jo lige ”låne” lidt strandsand til bordpynten.

Jeg havde Villads i viklen og vi gik helt ud for enden af molen. Jeg elsker jo simpelthen bølger, så det endte da også med at jeg kom en tand for tæt på og fik et meget vådt bukseben og ryg, men Villads sov bare i sin hule og opdagede ikke spor.

I dag har vi haft travlt med at få ordnet alt det sidste inden vi skal af sted til Flauenskjold.  Jeg har bagt boller og i formiddags var vi lige nede i byen for at købe ost og brødkurve. Her mødte vi Lasse og Sandra med deres to skønne unger. De skulle i Jumboland med Thilde og Bertram. Nøj det bliver sjovt når Villads bliver stor nok til det, men han behøver ikke skynde sig.

Nu må jeg hellere få pakket bilen med mand, barn og pakkenelliker så vi kan komme afsted. Vi skal nemlig også lige forbi Kvickly efter de sidste småting som vi er kommet på og så vil vi også lige forbi det hus i Grindsted som vi går og drømmer en smule om.