Så kom jeg bagefter igen… Vil lige sige til mit forsvar at det ikke er let at være mor til meget lille dreng og læse en kandidat på samme tid. Er i konstant underskud på søvn og tid. Især hvis det der med rengøring, madlavning og tøjvask også skal passes ind. Hvordan får andre folk det til at fungere…?
Godt at Villads kan sidde på køkkenbordet og hjælpe mor.
Nå siden sidst kan jeg fortælle at Villads & jeg og Mira var ude at besøge Janni og Mark for at se deres lille fine Noam. Nøj hvor var han lille og han vejede ca. det Villads vejede ved fødslen og Villads er jo bare kæmpe nu i forhold til. Vi mødtes også i mødregruppen (kun drengene). Nok for sidste gang hjemme hos Maren & Viktor inden de flytter hjem til Skive.
Tirsdag i sidste uge købte jeg så en Iphone af en vældig sød fyr på Gul & Gratis.
Rasmus var ovre i Nørresundby at hente telefonen for mig og fortalte at fyren virkede så flink og reel og der var ikke noget med at han ikke ville skrive under på købebevis eller noget. Så her tænkte jeg jo så at jeg havde gjort en god handel.
Men nej. Da jeg skulle have låst telefonen op ville det ikke virke og efter nogle opringninger til Telia, et besøg hos M1 og Telecare ringede jeg en sidste desperat gang til Telia der nu kunne fortælle mig at telefonen var meldt stjålet den 26 september. Nederen.
Jeg ringede til sælger der tog telefonen og var flink og kunne ikke forstå at den var stjålen. Han lovede at prøve at finde kontakt oplysninger på hvem han havde købt telefonen af men jeg hørte ikke noget fra ham hele weekenden. Søndag ringede Rasmus til ham og jeg prøvede også og vi sendte beskeder til ham men ingen reaktion. I mandags sendte han mig svar på Rasmus’ sms, men svarede ikke på min om at lade handlen gå tilbage. Sendte sms til ham igen om at lade handlen gå tilbage og den svarede han så på ved over midnatstid. Han havde aldrig solgt mig en stjålen telefon så han kunne ikke se nogen grund til at lade handlen gå tilbage. Så sagde jeg at jeg blev nødt til at kontakte politiet, og det svarede han at det nok ville være en god idé. Det gjorde jeg så i går. Villads og jeg sad faktisk til afhøring i over en time. Dejligt at de tog det så seriøst, men Tudsen synes nu at det var lidt kedeligt til sidst. Han charmede dog politimændene max men det sjoveste var når politiradioen spyttede informationer ud. Hvorfor er det dog at selvom man ikke har gjort noget forkert så bliver man nervøs og tør i munden når man taler med ordensmagten. De var dog vældigt flinke og syntes det var meget synd at jeg var kommet i kontakt med sådan en klovn. De kunne fortælle mig at det lagt fra var første gang at de var i kontakt med fyren som de i forvejen havde DNA på og som har et generalieblad så langt at hans mor næppe ville være stolt. Politiet sagde at jeg skulle hilse Rasmus og sige at hans dømmekraft var elendig. Udsigten til at jeg får mine 1800,- tilbage er meget lille. Han vil få at vide at han skylder mig de 1800 i erstatning, men de regnede ikke med at han ville betale dem. Men trods det havde jeg det staks bedre efter afhøringen selvom jeg nu hverken havde iphone eller penge. Da jeg kom hjem fandt jeg dog ud af at vi ikke har nogen selvrisiko på vores forsikring og politiet rådede mig til at kontakte dem for at høre om jeg kunne får hjælp der. Så det må vi prøve at finde ud af. Nu kan man så bare vente på hvad efterforskerne finder ud af.
For at glemme den klovn så er det her et billede af vores lille lækre fyr.
Onsdag aften i sidste uge kom mormor og tog med os ud for at se Bjarke og Jannis kunst på Platform4 til Apparat. Det var rigtigt hyggeligt og onkel Emil og tante Sascha kom også så det var jo bare dejligt. Villads var super vild med alle de fine trekanter i kunstværket. Et andet kunstværk som lidt lignede et lille bjerg hvor forskelligt lys blev kastet på faldt også lidt i den lille kunstinteresserede purks smag.
Lille bjørn ser kunst med tante.
Torsdag- og fredagaften hyggede vi med Camilla
I weekenden blev Tudseberg passet hos farmor og farfar mens vi var til Jonas’ 30 års fødselsdag om lørdagen. Det var super hyggeligt, men gud hvor savner man charmetrolden søndag formiddag og så er det ikke tålmodighed jeg er udstyret med.
I mandags var vi igen til mødregruppe. Jeg følte mig virkelig sej fordi Villads ikke altid får totalt blendet mos, men den fik Sara da hurtigt slået, da hun fortalte at Alberte nu får lidt ris og rugbrød med leverpostej. Det fik os drengemødre til at stoppe små stykker bolle i munden på vores knægte. Viktor spiste helt tilfreds men Villads spyttede det tørre lort ud..!
Alle fik også prøvet Rasmus’ nye hoppegynge. Det var sjovt.
Tirsdag fik Villads øllebrød for første gang. Ikke nogen succes. Må nok måske blande lidt kanel eller noget i næste gang.
Natten til onsdag var forfærdelig. Det bette pus er blevet forkølet og vågnede ca. 3 gange i timen. Jeg var så træt at jeg på vej til bussen blev svimmel og måtte ned på en trappe at sidde et øjeblik. Så var jeg på uni fra 9 til 12, så hoppede jeg på en bus og kørte til Sulsted og var på arbejde til kl 22. Var hjemme kl lidt i 23 og her skulle man så tro at man ville være så smadret at man bare gik omkuld, men nu var jeg så overtræt og kom ikke til at sove før kl 02, op at give flaske kl. 03 og så stå op med morgenfrisk snottet baby kl. 7.
Ved middagstid torsdag var vi til fotografering i svømmehallen. Det gik ikke helt planmæssigt. Villads panikkede fuldstændig under vandet. Vi lavede 2 dyk og så spurgte de om jeg ikke ville have taget et af os begge to i vandet, men der var Villads bare så ked af det at det kunne jeg ikke nænne. Det er sgu da mest for hans skyld at jeg går der. Andre forældre tvang godt nok deres børn til flere billeder trods at de stortudede, men det gør jeg altså ikke. Jeg kan godt forstå at man gerne vil have billeder af sine øjesten, men det der var altså for meget og så vil jeg hellere at vi selv prøver engang hvor knægten måske er lidt mere med på det. Vi ender med et nevermind-foto med Villads som 15 årig
Fotografen sagde heldigvis at der i hvert tilfælde var et godt billede. Eftermiddagen blev jo som sagt brugt på afhøring hos politiet og om aftenen fik vi besøg af onkel Bjarke som lavede lækker lasagne til mig og sidst på aftenen kom mormor og puttede hos os så hun kunne se efter Villads i dag for Rasmus er på seminar og kunne ikke køre Villads. Hurra for fleksible bedsteforældre g så er vi så heldige at have 3
Villads kan godt lide at vende sig om i barnevognen og se hvor vi kører hen. Måske skulle han skulle til at have sele på.
Status nu:
Villads: Dejlig, nul tænder, masser af snot.
Helle: Syg, træt og stresset over eksamensopgave som udleveres mandag.
Rasmus: Er i Hirtshals så vides ikke.












