Så så man lige kreative mig. Jeg har i et stykke tid gået og prøvet at tage mig sammen til at sy et betræk til en puttepose (SleeBee) til Villads, men har ikke rigtigt haft mod på at starte da jeg ikke have noget betræk at sy efter. Havde ellers købt fint stof og vliesofix til en ugleapplikation som jeg havde planer om skulle på posen. Så i weekenden var jeg på arbejde og der kom jeg til at snakke med min søde kollega Lisbeth som er meget dygtig til at der der med at sy, hækle og alt det der, som er sejt at kunne når man har børn, om projektet og hun foreslog at jeg tog stoffet med på arbejde og så ville hun hjælpe mig med at tegne af hvor der skulle klippes. Det gjorde jeg så og hun hjalp og forklarede lidt om hvordan hendes Voksi så ud og hvordan hun havde syet betrækket til hendes og så var det ligesom om jeg fik lidt mere mod på projektet.
I går aftes gik jeg så i gang. Først fik jeg lavet ugle-applikationen. Blandt andet af stofrester jeg arvede af farmor og da jeg strøg dem duftede der af farmor og jeg kom til at savne hende rigtigt meget. Men nu er der også lidt af farmor i Villads’ ugle og så hjælper den nok med at passe på ham når han sover og beskytter ham for onde drømme. Uglen gik rigtigt godt. Det der vliesofix er dælme en god opfindelse. Selv Rasmus virkede imponeret over mine evner til at lave ugler.
Så gik jeg i gang med posen og der var dælme meget der skulle syes. Og der skulle laves huller til snore og forstærkede huller der hvor selen skal gå igennem, så bissen ikke kan stikke af. Og jeg syede og syede og havde virkeligt valgt den rigtige aften til det projekt. Villads sov nemlig rigtigt uroligt og fra kl 22 til kl. 01-01:30 var jeg inde ved ham ca. hver kvarter. Han rullede rundt, satte sig op og han græd og græd. Ville ikke have mælk som ellers plejer at berolige ham, så da jeg var ved at være færdig med posen ved halv et tiden, så gav jeg ham lidt Panodil Junior, så vi begge kunne få lidt søvn. Jeg tror simpelthen der kommer flere bisser i munden på ham lige nu. Vi fik da også lidt søvn, men ikke meget, så jeg er en meget træt trold i dag. Villads tager heldigvis en lille lur nu. Er faktisk temmelig stolt af hvad jeg har lavet..!
– Og kæmpe stort tak til Lisbeth. Hende kommer jeg virkelig til at savne når hun nu snart går på barsel.














