RSS
 

Archive for September, 2011

September 2011

30 Sep

Undskyld, undskyld og så med undskyld oven på. Jeg ved godt det er alt for slapt og slet ikke godt nok, men intet nyt er altså godt nyt.

Nogen gange er livet bare uretfærdigt (især i regnvejr) 30. August 2011

Jeg synes faktisk overordnet set at der hersker idyl i det lille hjem i Vester Hassing og vi er ved at få skruet en hverdag sammen også. Jeg er startet på uni igen og har overstået et valgfag med en skriftlig eksamensopgave som blev afleveret i tirsdags – og det er det valgfag jeg vil give meget af skylden for at jeg ikke har fået opdateret bloggen. Der var faktisk en del der skulle læses og samtidigt 3 dage med forelæsninger i ugen, så jeg syn’s faktisk at min tid sammen med Villads var en smule begrænset. Og så skulle den der opgave så lige skrives. Nu har jeg 5 forelæsninger tilbage før den står på speciale.

-Og nogen gange er man bare too cool for school..!

Jeg sidder og prøver på at huske alt der er sket siden sidst, men jeg tror altså det ville tage alt for lang tid hvis jeg skal nævne alt og Villads sover nok ikke så meget længere, så jeg tror bare jeg vil nøjes med at nævne at vi har holdt et par indflytterfester og sige tusind tak for alle de lækre gaver vi har fået. Først havde vi familien på besøg for nogle uger siden og så venner sidste weekend.

Vi har været igennem en periode hvor der skulle kravles op på alt. Mor syn’s ikke altid det er så fedt og går rundt med flossede nerver. Måske vi også skal til at låse ydredøren for måske han snart regner ud at man bare kan tage en skammel med derud.

Nu tror jeg bare jeg vil kaste nogle billeder og videoer i synet på jer..!

Livet er en fest og man sidder mega godt i skuffer..!

Nogen gange har leverpostejen også bare brug for kærlighed og nus og en god film.

Vi har fundet en sej legeplads og nogen gange er man heldig og så er der andre børn der gerne vil lege..!

Så var der sådan en dag hvor far og mor skulle sætte nogle krydser og far havde vist også fødselsdag. Det jeg syn’s der var mest fedt, var at farmor og farfar kom og gave mig lov til at sidde på køkkenbordet og senere fik vi flæsk og noget lækkert grøn-prikket sovs.

Her er jeg med min nye lillesøster..! Jeg syn’s ikke hun ligner mig, men hun er sød og blød og meget kælen.

Så kom onkel Bjarke og lavede hul i døren ned til kælderen. Noget med at missen skal kunne gå derned uden jeg går med..! :-(

Jeg er begyndt til sådan noget gymnastik, sammen med en helt masse andre børn. Det synes jeg er mega fedt, men jeg gider altså ikke gøre alt det der de voksne siger..!

YouTube Preview Image

Mor tog mig med ned til en væmmelig dame der næsten klippede alt mit hår af. De er da ikke raske de kvinder..!

Og som om det ikke var nok med hende klippedamen, så begyndte far og naboen at hive vores træer op. Gad vide om mor blev sur da hun kom hjem fra zumba.

Hvide Bamse og jeg får mig en lille lur.

P.S.  I dag er det morfars fødselsdag og hvis han havde levet ville han blive 63 år. Mor synes vist det er meget mærkeligt nogen gange ikke at have sin far. Hun ville nemlig meget gerne vise mig frem til ham.