Nu kan jeg da vist heller ikke trække den længere. Det har nok været det længste tilløb jeg nogensinde har taget til at lave et blog indlæg. Det har bare været lidt som om at mit forhold til computeren efter specialet er blevet afleveret har været sådan lidt anstrengt, med mindre det har handlet om musik, shopping på ebay eller se youtube sammen med Villads. Men jeg begyndte altså for et par uger siden, med at uploade videoer og vælge billeder og nu er jeg vist klar til at forsøge at skrive lidt på bloggen igen.
Villads hjælper far med at slå plænen. Hold nu op hvor bliver man lykkelig og fuld af kærlighed, når man står og ser på dette gennem køkkenvinduet.
Det ikke nogen hemmelighed at sommeren er gået med at skrive speciale og det har været hårdt for den lille familie i det lille gule hus. Men nu er det afleveret og der er kun eksamen tilbage. Det værste ved specialetiden har været, at jeg føler det har gået meget ud over Villads. Han har lidt under mit stress og i en lang periode har det betydet at han ikke har sovet før ved 22 måske 22:30-tiden og kun hvis både Ras og jeg puttede med ham, hvilket selvfølgeligt førte til mere stress, hvis jeg havde ting jeg gerne ville have lavet om aftenen. Og det må ha’ været mit stress der påvirkede Villads for allerede den dag Signe og jeg afleverede faldt Villads i søvn ved 20-tiden og verden har lige siden været meget bedre, selvom der er nogle grænser der igen skal sættes fra moderens side og unoder og dårlige vaner som vi skal have lavet om på. Vi har nok hoppet over hvor gærdet var lavest eller helt gået i stykker den sidste tid.
Heldigvis så vi da lidt mennesker denne sommer og hurra for gode mennesker tæt på. Vi grillede en aften sammen med Lasse og Sandra hjemme hos Ea og Anders og alle havde deres børn med. Det var bare så super hyggeligt og børnene legede så godt. Villads fandt sig en (apple) åndsfælle i Martha Marie.
Ellers er Villads bare lækker og smækker og helt vidunderlig som han plejer. Han er stadig bund hysterisk når han ikke får sin vilje, men lige så knusekærlig er han heldigvis også. Han forsøger stadig mere og mere at snakke og jeg er helt sikker på at det skal sgu nok komme og det kan være der sker samtidigt med at han lære at stave og læse. Knægten er sgu gået helt grasat med alfabetet både på dansk og engelsk. Først troede vi at det var fordi han havde lært det som remser, men næh nej. Nu fortæller knægten stolt hvilke bogstaver der står på tv, i bøger og skilte og hvad han ellers kommer forbi. Desuden tæller han fint til 12 på dansk og 10 på engelsk og er så småt begyndt på fransk også. Nu skal i ikke tro at vi er sådan nogle forældre der pacer vores barn. Det er vi bestemt ikke. Han har bare vist interesse for de her ting og så har vi hentet spillene og fundet videoerne på youtube og så øver han derud af. Men han bruger nok det meste af hans tid på bare at hoppe for det er nok hans største hobby, nå ja og så lytte til musik. Lige for tiden er yndlings nummeret i bilen dette og han skal nok få fortalt far at det er nummer to eller two han vil lytte til. Han er en meget opmærksom lytter (når det gælder musik) og fæstner sig ved ting som de fleste nok slet ikke ville lægge mærke til.
Så er jeg jo begyndt på at tage det der kørekort. Det går faktisk skide godt selvom jeg hader, at det er noget jeg ikke er god til med det samme. Men min kørerlærer holder på, at jeg ender med at blive Danmarks bedste bilist, så det holder jeg hende op på.
Frygtløse Villads på vej ned af stentrappen på løbecykel. Nåede ikke at slå kameraet til at filme og tog nok nærmest billedet i krampagtig rædsel. Knægten kunne dog ikke få cyklen op igen selv og så stoppede den kedelige mor legen da hun sagde han ikke måtte cykle derned af mere.
Der er sikkert sket så meget som jeg burde fortælle, men jeg kan ikke lige komme efter det og mon ikke de fleste der læser bloggen også rimeligt tit tjekker op på os. Så jeg tror bare jeg vil slutte her og fra nu af forsøge at være bedre til at få opdateret bloggen jævnligt. Vil lige slutte af med et billede af bissen med hans smarte nye frisure. Vi var med mormor i Dybvad i dag for at blive klippet og frisøren var simpelthen fantastisk. De sidste to besøg hos frisør har bestemt ikke været behagelige, så vi trængte til lidt luft forandring (nogen ved hvad jeg mener). Nå men tilbage til den fantastiske frisør i Dybvad. Ung sød pige. Fantastisk til børn. Fandt film frem, en lille Haribo pose med vingummi (som drengen spiste, selvom han ikke plejer at ville have slik). Og så tog hun sig tid til at fortælle ham hvad hun gjorde lige fra at lægge slaget om ham og til at hun sprøjtede hans hår med lidt vand. Og inden hun startede hårtørreren og trimmeren fortalte hun ham også om dem og han sad bare så fint og flot. Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger Salon Image
- Nå ja forresten. Villads har fået legehus og onkel Bjarke var så sød at samle det og hjælpe med at male det. Når jeg bliver helt færdig med indretningen, skal der nok komme nogle billeder. Men Villads elsker det allerede og har fået en kost så han kan holde gulvet rent..! 
