Dette er en overspringshandling! 
Jeg skal snart til fysioterapeut, så nu virker min hjerne slet ikke til eksamensforberedelse mere, fordi jeg er bange for at glemme tiden. Skulle nemlig have været til fys kl. 9:30 i morges, men det glemte jeg midt i min forberedelse og kom først i tanke om det da min tid var ved at være gået. Heldigvis havde han en tid igen kl. 13, så nu håber jeg bare han er blevet glad for den lille ekstra pause han fik i formiddags. Jeg trænger virkelig til ferie og til kun at skulle tænke på vores flytning. Der er bare så mange ting lige at huske på og vi skal også have aftalt et forhåbentligt sidste møde i banken til de sidste underskrifter. Så skal vi finde ud af maling og gulvtæppe til soveværelset og snart skal vi vel også have nogle kasser at pakke ned i og hvor starter man henne og må man godt pakke tøj og sådan i sorte affaldssække eller nægter flyttemændene så at flytte dem?
Villads “hjælper” mor med at sortere knive, gafler og skeer.
Nå men mit oplæg er vist sådan ved at være fint nok. Det har aldrig været min stærke side at lave et godt oplæg, men jeg synes selv det er spændende det jeg hiver frem så mon ikke jeg kan sælge den. Nok om eksamen. I morgen er det overstået. Og så er der ferie og vi skal kun tænke på at gøre flytningen rar for os alle 3 og så skal jeg lige huske mine fys-aftaler.
Siden sidst:
Lørdag d. 11 juni kørte vi en tur til Lønstrup da jeg fik fri fra arbejde. Det var bare en super hyggelig eftermiddag og Rasmus, Villads og jeg var da også en tur i bølgen blå. Nøj jeg tror den bette bliver en rigtig vaskeægte vandhund. Han nød at rende frem og tilbage og hvinede af fryd når en bølge skyllede ind mod ham i kanten og prøvede at flygte fra den hvad mest endte med at han landede på numsen. Nøj hvor var han bare lækker som han løb hen over stranden. Så lækker at turisterne også måtte have et minde om ham med hjem og tog billeder og filmede. Rasmus og jeg havde ham også med ud i det lidt dybere hvor bølgerne var lidt højere og da der kom en stor bølge nåede jeg ikke helt at få vendt os om så bølgen smaskede lige op i knægtens ansigt, men der var ingen pyller der. Nej det var faktisk bare sjovt og ikke ret meget er farligt, men bare spændende når man er sammen med sine forældre i mors trygge arme.
Søndag var vi ude ved Matilde og Rasmus sammen med Maren og Viktor. Det var bare alt forlænge siden vi alle havde set hinanden og vi manglede da også Sara og Alberte. Der er godt nok sket noget siden vi for et år siden mødtes i mødregruppen, med små nye babyer der bare blev liggende når vi ville tage billeder af dem. Det gør de bare ikke mere og Villads er nok den hurtigste til at stikke af. Rasmus og Viktor var så velopdragne (eller madglade) at de pænt sad på et tæppe i græsset og hygge-spiste jordbær, blåbær og kiks med os, men Villads der ikke spiser sådan noget kaninføde stak hurtigt af efter at have gumlet lidt kiks. Vi har så sidenhen fundet ud af at smoothie er vejen frem til at få lidt frugt i drengen. Så hvis han får det samtidigt med vi bliver ved med at putte lidt frugt i hans grød, så må han da vænne sig til skidtet sidenhen. Synes bare det er mærkeligt, når vi tænker tilbage på hvor begærlig han var efter melon sidste sommer.
Nå men vi hyggede hjemme hos Matilde og Rasmus, men Villads var en lille mopper der grinede når Viktor gik med gåvognen for Villads kan jo bare selv. Nej tror skam ikke der var noget ondt i ham. Han viste dem bare hans bedste kunstige grin, som han jo øver meget på. Det lyder sådan lidt som onde skurke i tegnefilm der vil overtage verden. Nå men hvis det var mopperi, så fik Viktor da skovlen under Villads senere og den eftermiddag måtte Villads da finde sig i at han fik et par dask at Viktor, der vist nød at han for en gang skyld var en af de “store” i flokken.
Mandag var vi ude at se huset sammen med mormor, farmor og farfar. Det var bare så fedt og føltes bare så rigtigt og vores forældre syn’s vist også at huset er lækkert. Mormor og farmor har bestilt spa ophold på badeværelset, så de flytter jo nok med ind. Det var super fedt at se Villads’ værelse igen, da vi jo ikke har billeder af det og så var det langt større end jeg huskede. Så nu er vi bare klar til at rykke og det kan bare kun gå for langsomt. Vi havde jo lidt håbet på at manden måske ville være ude lidt før så vi havde lidt længere tid til at gå og male og gøre rent og nusse om huset inden flyttemændene rykker vores møbler ind, men der var vist ikke helt kommet styr på hvor han skulle flytte hen, så det kommer vist ikke til at ske.
Vi er så ved at finde ud af om vi kan blive enige om en pris på deres haveredskaber, plæneklipper, hækklipper osv. Og håber vi kan finde en pris vi kan blive enige om, men jeg har det også bare sådan at det ikke er noget vi vil give en masse for. Så må de hellere se om de kan sælge det på gul og gratis. For det første har vi ikke mange penge at gøre med, men jeg vil også hellere købe noget nyt til efteråret når det kommer på bud og så få garantien med. Desuden kunne jeg godt tænke mig en el-plæneklipper der ikke larmer så meget, så man også kan slå græs når tutten sover, og så gjorde det ikke noget hvis hækklipper brugte samme batteri. Nu må vi se. Ellers var det bare kanon søde mennesker og så havde de den sødeste hund som Villads var helt pjattet med og selv Else der ellers er bange for schæfer hunde syntes også den var kær. Desværre fulgte den ikke med huset.
Efter huskiggeriet tog vi med til Flauenskjold for at hygge og fejre Elses fødselsdag. Det var som altid hyggeligt og Villads nyder bare så meget at hygge med farfar. Farfar har også optaget nogle afsnit af Villads yndlings serie ‘I Drømmehaven’ og farfar synes næsten det er lige så spændende som Villads gør og går og nynner Iggle Piggle sangen hele tiden, hvilket farmor er ved at være en smule træt af.
Drømmehaven i farfars arm er bare noget af det bedste.
Da vi sad og spiste ringede min veninde Camilla og jeg tænkte straks at så har hun sikkert født en lille sød baby, men niksen biksen. Hun kunne så fortælle at hun havde været ude for et “lille” trafikuheld” og det viste sig jo så senere at bilen var totalt skadet. Heldigvis skete der ikke noget med Camilla eller babyen i maven. Det var naboen der ikke syn’s at han skulle holde tilbage i indkørslen, men bare drønede ud lige foran hende. Men gad vide om det er noget de har planlagt i fællesskab, så Camilla kunne få hendes stationcar? José er ved at få et nerve sammenbrud og håber snart babyen vil komme ud inden Camilla laver flere ulykker. Jeg har foreslået at Camilla ikke selv løfter barnet de første 2 år, men måske det ikke er helt holdbart!
Nå jeg nåede ikke at blive færdig inden fysaftalen så nu skynder jeg mig at blive færdig og så tilbage til forberedelsen.
Tirsdag aften smuttede jeg alene i svømmehallen for første gang siden Villads kom til verden og jeg regnede ikke med at jeg kunne svømme lige så meget som jeg kunne før. Men det tror jeg sgu godt jeg kan. Jeg fik svømmet 750m og kunne sagtens have svømmet mere, men svømmehallen lukkede og jeg måtte op af bassinet. Efter i morgen skal der svømmes langt mere. Det kan jeg bare godt li’.
Mads, Maja, Mira og Villads
Lørdag var Villads og jeg med Mira, Rune, Maja og Mads i Karolinelund til auktion hvor de solgte de sidste sørgelige affekter fra tivoli. Mira ville gerne have købt et lykkehjul hvor der stod Karolinelund på, men det havde de ikke alligevel og Rune måtte se popkornmaskinen budt op i en pris hvor det bestemt ikke kunne betale sig. Men det var da hyggeligt at se Karolinelund nok en sidste gang, men også en smule vemodigt og jeg er da ked af Villads aldrig skal prøve en karruseltur i den gamle have. Men skidt, så må han nøjes med Fårup Sommerland.
Villads foran springvandet som jeg genkender fra billeder fra min blå mandag.
Bedsteforældrene snakker jo om at knægten ikke er så hys som han plejer at være. Det kan jeg nu ikke forstå, men måske er det fordi han får afreageret her hjemme hos mor. Her er en video af hvordan det ser ud når mor hiver sønnike med op fra gården efter han har leget og plasket i lang tid og er blevet helt kold og våd. Det passer slet ikke herren og forresten ville han så n når man skal ind også gå op af trapperne selv, men det havde vi altså ikke tid til for tykke Camilla stod i gården og ventede på at vi skulle kaste en pose ned til hende. Men er det til at forstå at det er vores lille glade dreng der er så hysterisk?
Nå jeg må hellere komme i sving inden drengene kommer hjem. Åh det bliver godt at få den eksamen overstået. Kan mærke at det ikke helt er godt for mig at have så mange ting at tænke på. Det går mig virkelig på at jeg glemte den aftale – jeg glemmer aldrig aftaler. Og selvom der jo ikke skete noget ved det kan jeg mærke at jeg er helt ked af det og føler ikke at jeg klarer det hele godt nok. Jeg vil jo gerne være godt til det hele men lige nu føler jeg mig mest bare som halv af det hele. Studerende, mor, kæreste og kommende husejer. Godt presset forhåbentlig letter i morgen inden det hele ramler.
Og så lige et stort tillykke til “fætter” Kresten der i dag er blevet student.
Jeg ved godt det er et lidt tarveligt billede fra min telefon af den nye bil. Måske kan jeg få Rasmus til at stille op til en fotosession i morgen foran bilen. Det er forresten den gamle man kan se i baggrunden..!
Til slut lige et lille billede af mors hjælper. Tør ikke tænke på hvad der vil ske hvis jeg poster et indlæg uden et billede af bissen..! 
