Puha hvor er jeg godt nok kommet lidt bagefter med bloggen her. Nå jeg må se om min flaskehjerne kan huske hvad vi har lavet. Altså det var Rasmus’ sidste ferie uge i forrige uge så den blev nydt i fulde drag. Mandag var vi hjemme at besøge den gamle olde i Dybvad. Det var som altid super hyggeligt og dejligt at se hende så glad for vores besøg. Hele hendes stue er også stille og rolig blevet fyldt af billeder af Villads med hjælp fra min kusine Jette. Om aftenen spiste vi aftensmad hos farmor og farfar.
Onsdag var vi ude at se et hus i Nørre Tranders med løver på trappen. Det så så hyggeligt ud, men da døren blev åbnet kunne vi begge lugte skimmel og halsen blev helt tør. Det var ellers et charmerende hus hvis man lige havde en ordentlig pose penge at renoverer for. Det trængte hårdt til nyt tag og vinduer og fugten var værst i soveværelset. Da vi kørte hjem købte jeg sodavand fordi vi var blevet så tørre i halsen, men da jeg åbnede den ene brusede den over og det sprøjtede ud over det hele i bilen. Villads kommenterede det med hans yndlings udtryk for tiden ”Pruuuut” med munden.
Torsdag var der som sædvanlig babysvømning som Villads som altid var sej til. Han var dog slet ikke sej da vi kom ud. Der var han ikke andet end en træt og sulten baby på 4 måneder. Og han skabte sig en smule men sov selvfølgelig i det sekund barnevognen forlod Haraldslund. Om aftenen var Villads og jeg til open by night i Vestbyen. Det resulterede i 16 børnebøger for 25,- til bibliotekets bogudsalg.
Fredag kørte vi til Flauenskjold. Meningen var egentligt at Villads skulle med os til suset, men på grund af regnen lod vi ham blive hjemme ved farmor og farfar. Så vi var alene af sted uden barn og kunne drikke øl, kössevand og spiked slush ice. Det var super dejligt bare at være kærester. Og vi ringede næsten ikke hjem og holdt ud helt til midnat
Søndag var vi ude at se et hus i Vester Hassing som bare er helt fantastisk og vi er begge vilde med det, så nu må vi se. Tør ikke håbe på noget. Der er nok nogen der når at købe det, før vi for ordnet al ting og nu skal vi også have en bil da svigerfars ikke kører så godt mere, medmindre vi pøser en 6000,- i den. Vi har fundet en til 15000,- som vi skal ud at se tirsdag aften og så er det en stationcar med træk og bilradio. Fint skal det være. Og så er den nysynet, nyserviceret og med ny tandrem. Sidste mandag fik Villads og jeg besøg af Sara som jeg gik på uni med og hendes søde fine lille Alberte (fra 7 maj) Det var rigtigt hyggeligt og Alberte var bare så sød. Onsdag besøgte Villads og jeg, Annette og lille Tristan i Nørresundby. Føj hvor det blæste hen over broen. Tristan var bare så fantastisk sød og lille bitte. Han blev født for tidligt, men er bare super sej. Torsdag kom mormor om formiddagen for at tage med til babysvømning. Det var godt med noget støtte for det viste sig, at det var dagen hvor de små pus skulle dykke for første gang og mine ellers så seje drengemødrebandeveninder som også går til babysvømning svigtede os lige den dag. Villads klarede det bare så flot, det var mere hans mor der var betænkelig. Vi fik at vide, at det var meget vigtigt at vi ikke skyndte os at hive vores baby op igen da de så ville blive forskrækkede, men det er altså meget svært når man står og holder barnet under vand og alle impulser i kroppen skriger hiv ham op. Nå men vi klarede det faktisk godt begge to og mormor var glad for hun havde set sit yndlings barnebarn boltre sig i vandet som en lille glad haj. Lørdag skulle Rasmus spille til min barndomsveninde Mettes bryllup så Villads og jeg pakkede vores sydfrugter og bosatte os i Danmarksgade hos Mira, for Rune var stukket af til fest i Århus. Det var hyggeligt og vi så tøsefilm, standup og tøsesnakkede og faldt i søvn på sofaen. Søndag var Rasmus og jeg ikke til en skid. Jeg var småsyg og Rasmus var småtræt. Heldigvis var Villads bare lækker som han jo er for det meste. Det var vist sådan i store træk hvad der er sket det sidste stykke tid. Nu skal vi bare nyde mine sidste 2 dage på barsel inden jeg starter på uni igen onsdag.
Forresten kan jeg da lige fortælle at se Villads synes er aller sjovest lige fortiden er hans tæer og at lave pruttelyde..!


































