RSS
 

Archive for the ‘Dygtig’ Category

Så begynder det nye liv på landet

11 Aug

Så kan jeg vist ikke trække den længere. Jeg hører folk mumle i krogene over at bloggen ikke er opdateret længe, men det er jo ikke så let når man ikke har det der internet. Men vi har da lånt sådan et mobilstik af svigerfar og nu har jeg også fundet ud af hvordan jeg bruger min iphone til hotspot, så nu er der ingen undskyldninger længere. Dog vil jeg lige undskylde på forhånd for at der ikke kommer nogle videoer. Det må vente til tirsdag hvor vi skulle får det der rigtige internet.

Villads pjasker i Oldes fuglebad.

Ja vi er jo flyttet… Ud i sådan et rigtigt hus med have og hæk og masser af plads og det er bare helt fantastisk og det er bare det helt rigtige vi har gjort. Men det er godt nok hårdt sådan en flytning. At pakke 130m2 ned er bare ikke sjovt og selvom man overtager et faktisk indflytningsklart hus, så er der bare stadig en masse der lige skal laves inden man er klar.

Vi pakkede det vigtigste først :-)

Vi fik nøglerne fredag d. 15 juli ved middagstid. Sælger viste os rundt og viste os alle de vigtige ting med haner og gulvvarme og alt det der man skal vide og jeg tror vi begge bare tænkte: ‘ja ja fedt nu bare ud af vores hus så vi kan komme i gang’, så jeg er ikke helt sikker på vi kan huske alt han fortalte os, men det må vi jo bare finde ud af når der begynder at bliver koldt og vi får brug for at vide de ting. Heldigvis var han meget venlig og vi fik hans nummer og han sagde at vi endelig bare skulle ringe hvis der var noget. Så stod vi pludselig der med nøgler og et hus og så skulle vi jo i gang. Så vi kørte til Aalborg og købte maling og et KÆMPE rionet der skal holde bissen inde i haven og så var det ellers i gang med rulle og pensel. Vi malede  næsten hele overetagen. Soveværelset fik 3 gange.

og da vi var færdige med det så kunne vi da også lige nå det meste af kælderen. Vi knoklede fra tidlig morgen til meget sen aften, så vi kunne blive færdig til flyttemændene kom tirsdag morgen kl. 9. Heldigvis er vi jo velsignet med de bedste bedsteforældre man kan forestille sig, så bissen var i trygge hænder mens mor og far knoklede.

Mandag brugte Ras og jeg hver for sig. Jeg pakkede færdig i Valdemarsgade og fik hjælp af Bjarke til at skille alle møbler af. Rasmus fik hjælp af Emil til at male kælder.

Man hugger bare en flink landsbybo hvis man har noget der skal males. Sandra og Rasmus deler forresten maleteknik og jeg har stadig ikke forstået den. Thi der er jeg for dum.

Tirsdag d. 19 kl. 9 kom flyttemændene så og rykkede hele vores hjem ned i 2 lastbiler og transporterede det til VH. Og det tog ingen før de havde tømt lastbilerne og vi stod og fik en flyttebajer i vores nye køkken. Hold mund hvor kunne de bare knokle igennem de gutter og så var de flinke. Det kan bestemt anbefales at hyre dem hvis man skal flytte. Vi kunne heller ikke have klaret det hvis vi selv skulle have flyttet vores ting. Vi var fuldstændig kørt ned efter de dage hvor vi skulle gøre huset klart. Møblerne stod i de rum de skulle stå i og køkkenkasser stod i køkken og spisestue og de fleste andre flyttekasser var blevet sat i garagen så vi kunne tage dem ind som vi kom frem til.

Heldigvis fandt vi også rimeligt hurtigt den vigtigste kasse med det vigtigste indhold :-)

Om eftermiddagen kom onkel Bjarke og hjalp med at samle møbler. Så vi fik styr på stuen og Villads’ værelse. Jeg ved da slet ikke hvad vi skulle gøre uden ham. Han er godt nok vores handy hjælp nr. 1.

Villads er go’ til at hjælpe onkel med at samle møbler. Især er han god til at banke.

Farmor og farfar dukkede også op med Villads og det var bare en fornøjelse at se krudtuglen løbe rundt i hele stuen og udforske hans nye verden. Jeg har faktisk optaget det på video, så den poster jeg på tirsdag når vi får net.

Farmor giver træerne en ordenlig omgang og hov der gemte sig jo et fuglebad under alt det grønne.

 

Til stor fornøjelse for både fugle og drengebørn.

Da drengene gik omkuld om aftenen pakkede jeg køkken ud og blev faktisk næsten færdig inden jeg gik i seng. Måtte dog stoppe lidt før jeg var færdig til da den bette blev ked og måtte ind og putte mellem mor og far. Ellers har det jo så ellers bare gået slag i salg med udpakning og havearbejde siden da. Vi har lært at slå græs og Rasmus har klippet 3 km hæk og bedsteforældrene har givet et stort nap med i haven, men vi må nok indse at vi ikke lige får tæmmet den før til næste år. Men det er også helt ok. Det bliver jo også spændende at se hvad der kommer i haven til foråret.

Rasmus slår græsplænen for første gang og han er go’ til det.

Farfar hjælper med at spærre krapylet sikkert inde i haven, så han ikke går tur på egen hånd.

Rasmus startede på arbejde igen d. 18 juli og det var vist lidt hårdt, når man har brugt hele sin ferie på at flytte og lave havearbejde, men han nød hvis at kunne sidde ned hele dagen. Så jeg har gået herhjemme og fortsat udpakningen med hjælp fra Villads. Det er nu gået bedst når han har ville sove. – Og onkel Bjarke er kommet jævnligt og samlet ting og hængt ting op.

Mormoren var knapt nok landet med flyveren fra Mallorca før hun gik i krig med brombærbusken.

Villads har klaret flytningen rigtigt godt, men mange nætter er han nu endt inde mellem mor og far og det er også bare ok. Der er mange nye indtryk og nye lyde og et helt nyt værelse. Men det fedeste er nok den kæmpe have som man bare kan gå på opdagelse i. Han fjoller rundt i haven og fandt rigtigt hurtigt ud af hvor han kunne komme ned fra terrassen og hvor der var lidt for langt ned for hans korte ben. Han er godt nok blevet sådan en rigtig lille dreng der finder store pinde som han kan slå på ting med. Han elsker også alt det fine grus vi har i bedene, men har fået en mærkelig mani med at smide det ned i nakken på sig selv, så når jeg skifter ham finder jeg tit grus i bleen. Men nøj som han trives med at vi bare kan åbne dørene ud til have og han bare kan gå ind og ud.

Villads’ første lur under birketræet. Det birketræ har jeg lidt et had/kærlighedsforhold til. Nøj hvor det fælder.

Men haven er også en lille smule farlig. Lørdag d. 23 juli tog Villads et hovedspring fra et bed ned på vores fliseterrasse og landede selvfølgelig oven på en lille sten. Så udover at få verdens største bule, så blødte det også fra den. Jeg ved faktisk ikke hvem der pylrede mest af Villads og jeg, men det var faktisk heller ikke spor sjovt. Heldigvis valgte vores søde naboer også dette som tidspunktet for deres første besøg, så Villads glemte hurtigt uheldet og lavede show for deres 2 store børn. Det var rigtigt hyggeligt at hilse på de folk som vi deler hæk med og få nogle gode råd om havearbejde og de har grejet hvis vi mangler. Og så forærede de os en kultivator i indflyttergave.

Rasmus og jeg har også klaret flytningen flot synes jeg. Jeg er nok den der har haft det mest vanskeligt ved tilvænningen og jeg fik da også en lille krise over sådan at være på landet og ikke bare kunne gøre de ting jeg plejer. Især på de der formiddage hvor jeg er alene hjemme med Villads hvor vi plejer at gå på biblioteket eller gå rundt i byen eller på havnen. Vi var meget skuffet over gadekæret der ikke kunne byde på så meget som en sølle and, men heldigvis fandt vi jo nogle høns og der er også både hunde og katte her i byen. Og jeg synes nu det er helt fantastisk at være her og jeg skal nok vænne mig til det der bogbus. Havde dog tårer i øjne og klump i halsen da jeg var inde at hente lidt glemte ting i Valdemarsgade og kun var i kælder og lige oppe at sige hej til udlejer. Der er bare så mange minder det sted. Men jeg er kommet med i en meget eksklusiv klub for damer med hang til kaffe, Cola Zero, kage og en masse snak. Det er selvfølgelig Sandra der har skaffet mig medlemskab, så mon ikke det hele nok skal blive helt perfekt. Jeg havde min debut til ammearrangement på biblioteket i storbyen. Og sidenhen har vi mødtes her i byen hos Sandra. Vi har også tænkt os at begynde til sådan noget husmoder zumba i hallen, så mon ikke vi lære nogen at kende der. Det er tivertifald rart at kende nogen her i byen og Lasse og Sandra har været de bedste der både disker op med mad til trætte mennesker der maler hele dagen og kommer med værktøj når man mangler.

Livet er dælme fedt på landet. Det kan man sagtens vænne sig til.

Åh jeg har sikkert glemt så meget omkring flytningen, men det har også bare været så hektisk og kaotisk og jeg gør det aldrig igen. Jeg håber virkelig vi kan leve lykkeligt her til vores dages ende. Men jeg synes virkelig også at rammerne er til det og så må vi jo bare selv sørge for resten. Jeg har tænkt mig at lave et lille album med lidt flyttebilleder når vi får internet og det skal jeg selvfølgelig nok smide et link til. Desværre synes jeg at jeg har taget alt for lidt billeder.

 

Lige en lille slut status på drengebarnet. Han er bare helt fantastisk som han plejer at være. Lige nu døjer han desværre med ømme gummer for kindtænderne er på vej. Heldigvis kan jeg se en lille spids stikke ud i den ene side, så forhåbentligt er det værste ved at være ovre. Det har også været en rigtig sej omgang med feber i flere dage og sparsom søvn til mor og barn, og far flyttet ind på sofa, så han i det mindste kunne være frisk til at tage på arbejde. Lige nu ligger banditten og sover her på sofaen ved siden af mig og jeg regner bare med at han ryger med i soveværelset når jeg skal i seng, for Ras er i Flauenskjold, så der er bestemt en ledig plads.

Mor havde godt nok varslet nye boller på suppen og jeg skulle kun spise i min højstol, men hun sagde ikke noget om når jeg mener at jeg vil dele hendes havregryn og hun er bare for nem når jeg har holdt hende vågen om natten. :-)

Men ellers er han bandittet og sjov og laver mange skøre ting. Han rydder meget op for tiden og jeg finder ting de sjoveste steder. Legetøj i mit undertøj. Åh Abe boksen i køkkenskuffen og ALT fra køkkenskufferne bliver flere gange om dagen taget ud og lagt i igen. Vi skal også helst huske at lukke skabet i soveværelset ellers er den stensikker at Rasmus’ boxershorts og strømper ligger spredt over hele soveværelse.

Der er heldigvis også blevet tid til at holde de musikalske talenter ved lige.

Han er også blevet et rigtigt lille sludrechatol, men jeg tror desværre han er russer eller kineser for jeg fatter ikke meget af hvad han siger. Han siger noget der minder meget om toilet og for et par uger siden sagde han meget osama. Ellers er det meget de samme ord: hov, ja, is, vov, og så er der kommet et nyt som er gok for det siger hønsene her ovre på Krogensvej og de er næsten lige så gode som vores andepar fra Valdemarsgade, men også kun næsten. Han er så begyndt at sige nej til alt. Det er lidt sjovt at det har skiftet fra ja til nej, men han mener jo som regel ikke noget med det. Han er blevet meget mere til nus og kys og er faktisk gået hen og blevet en meget kærlig lille fyr. Han er stadig dybt hysterisk og han ved præcis hvordan han skal snøre os for at få sin vilje og så griner han den lille bandit.

Og man har fået egen pool. Hvad mer’ kan man forlange?

Vi fik fornemt besøg fra Volsted af den sovende halv spanske prinsesse Celia og hendes stolte forældre. Villads syn’s bare hun var så sød og kunne ikke forstå at han ikke måtte lege med hende.

Fint besøg af den bedste legekammerat Rasmus. Villads var nu en smule bisset overfor Rasmus, men ingen kom op at slås. Rasmus kunne også stolt vise at han nu også er blevet helt dygtig til at gå og så er han bare så nuttet når han hører musik og headbanger.

Og når man er heldig kommer der 2 store drenge forbi og leger. Det er bare mægtigt. (Lasse og Sandras dejlige drenge)

Nå ja og så glemte jeg jo at jeg jo inden flytningen fyldte 30 og det var faktisk helt okay. Jeg havde en rigtig god dag sammen med gode mennesker ude i Storskoven. Mikkel og Marianne havde nemlig indbudt til hjælp os i haven dag, så vi hjalp lidt og spiste go’ mad og jeg fik både fødselsdagskage, gaver og fødselsdagshat på. Om aftenen vi de unge mennesker lidt at drikke, men jeg måtte overgive mig til dynerne for det er hårdt at blive gammel.

- Det jeg har glemt må komme senere..! Ej det tog også alt for lang tid det her og bum klokken bliver næsten 2 om natten. Det kommer bestemt til at bide mig i måsen i morgen tidlig når spetaklet er frisk og fuld af løjer. Nå men så sætter jeg ham bare til at øve i at blive lige så go’ som onkel Bjarke.

 

sommerferie.dk

22 Jun

Så har jeg saftsuseme sommerferie. Nøj hvor er det bare fedt. Og nøj hvor er jeg lettet og træt.

Eksamen gik faktisk rigtigt godt og jeg føler ikke at jeg kunne have gjort det bedre og det er jo en dejlig følelse at gå til ferie med. Det værste i dag var faktisk ventetiden, for jeg er bare så nervøs og kan ikke spise noget. Så det eneste jeg fik af næring inden jeg var inde i byen igen efter eksamen var cola zero og en masse vand. Det gik også fint nok indtil adrenalinen forsvandt. Så blev jeg bare dårlig og fik ondt i hovedet og måtte lige putte lidt på sofaen inden mine drenge kom hjem og jeg skulle i gang med aftensmaden. Så nu skal jeg bare lige have styr på hvilket valgfag jeg skal have i september. Det af de to der er spændende udbydes selvfølgelig kun i København :-( Og selvom det kun er 4 dage man skal derover er det jo alligevel en udgift der kan mærkes på SU’en især når der ikke er sammenhængende dage så der var mulighed for overnatning hos venner. For undvære Villads og Ras i flere dage har jeg bare ikke lyst til og det er heller ikke fedt for hverken Ras, Villads eller vores fantastiske dagplejere. Men det kan være at det ender med at der ikke rigtigt er andre muligheder , så skulle det være på et andet studie for de opretter kun et hold i Aalborg hvis der er over 8 tilmeldte og der er kun en tilmeldt indtil videre. Nå men det må jeg have fundet ud af og når det er sket putter jeg den akademiske hjerne på hylden indtil september og vil ikke tænke på andet end farveprøver, hvor sofaen skal stå og hvilken sandkasse og grill der vil passe i vores have. Og så lige det der med hvordan man får pakket 130 m2 + loftsrum ned i kasser.

Desuden skal vi da vist også lige have bestilt tid til at få stukket lidt i bettetrolden inden alt flytte-hurlumhejen begynder.

Nu vil jeg nyde at gå hjemme sammen med Villads i et par dage. I morgen får vi besøg af Stine som vi ikke har set i lang tid. Hun læser nemlig også til eksamen og fredag kommer Camilla hvis hun ikke føder inden og så har vi så aftalt af der kan fødslen så gå i gang så hun ikke har så langt på sygehuset og så sparer de jo også benzin.

Ikke et blogindlæg uden et billede af lækker måsen. Her har farfar taget et billede af klumpen der leger på grusvejen foran Oldes sommerhus i Lønstrup.

Forresten så må folk der er sådan nogen der læser aviser godt droppe spejderne denne måned og give os de gamle tidsskrifter, så vi har noget at pakke vores mere skrøbelige ejendele ned med..!

 

Så blev det Juni – Marked, kolonihave, fys og strand.

07 Jun

Så er der alligevel gået noget tid siden sidst, men jeg kan love for at vi også har nydt den tid der er gået.

Det er så fantastisk at være en masse sammen med Villads, og det kniber lidt med motivationen til at få læst til eksamen, jeg kan godt mærke at jeg trænger til at få styr på flytningen og få rigtig ferie.

Jeg er begyndt til fysioterapeut og det er bare super godt. Det er igennem en aftale som Aalborg Kommune ældre- og  handicapforvaltning har med Arkadens Fysioterapi så jeg skal ikke selv betale :-) Det var super godt at komme af sted og han virker bare super god ham der behandler mig men han er også tidligere Aab fys. det er bare super dejligt at blive taget seriøst af en der samtidigt har forstand på det. Jeg har fået et træningsskema med nogle øvelser jeg skal lave hjemme og så skal jeg forbi ham og have behandlinger og det gør lidt av, men på den gode måde.

Torsdag i sidste uge var vi til Hjallerup Marked. Det gik ok i år og ingen af os blev sure og vi fik en softice og en lang lakrids og så tog vi hjem igen. Dog efter et lille stop på en børnehaves legeplads hvor Villads fik lov til at løbe frit rundt og lege med far.

Her kan man se Rasmus og Villads’ vilde vilde rutsjetur. HOLD FAST – det går mægtigt stærkt.

Dennis i hans køkkenvindue. Han laver lækker mad som han altid gør.

Fredag aften besøgte vi Dennis i hans dejlige kolonihave. Villads nød at der var mange mennesker der kunne charmes og en have der kunne leges i og så helt uden tøj og så hjalp han selvfølgelig med at luge og vande lidt. Vi måtte dog kæmpe en kamp med at få ham til at sove og det har vi faktisk gjort lige siden. Tror det er varmen der gør at han ikke rigtigt kan finde hvile.

Villads vander Dennis’ vandhane :-)

Villads inspicerer havens bede i sit birthday suit

Villads og far fandt den fede vogn som kunne køre rigtigt hurtigt.

Vognturen krævede helt bestemt en slapper for far og søn i hængekøjen

Lørdag kørte vi en tur til Bisnap ved Hals for at inspicerer stranden. Den blev helt og aldeles godkendt af både Villads og forældre. Han nød bare at kravle rundt i det lave vand, men det var også lidt farligt ind i mellem men så var det godt at man lige kunne komme op i fars arme.

Nøj hvor er det her badekar godt nok kæmpe

Og man kan sagtens gå i det bløde våde sand


Da vi kom hjem havde Rasmus planer om at vi skulle se fodbold, så han blev en smule mullen da han fandt ud af at den kun blev vist på kanal 9. Hvem pokker har også kanal 9? Det har man så hvis man vælger den mellemste pakke i Vester Hassing antenneforening så mon ikke vi gør det for husfredens skyld. Heldigvis fik Sandra den gode idé at jeg skulle tage med hende og en anden sød Vester Hassing dame ved navn Ea på Café Stygge og drikke drinks, så det gjorde jeg og vi havde bare en rigtig hyggelig aften. Det var fedt at finde ud af at det sagtens kan lade sig gøre at drikke drinks med veninder i byen og komme hjem igen når man bor i Vester Hassing, man hopper da bare på natbussen hjem kl 2 eller halv 4. Det er dulme fedt at vide.

Når man er rigtigt heldig så finder mor en balje man må plaske i mens hun laver mad og det er selvom at man har været i rigtigt bad. Det er najs! og Krabbe er selvfølgelig med :-)

Søndag var det jo fars dag, så Rasmus havde fået lov til at bestemme hvad vi skulle lave, så det var ingen ting. Det blev en dag på sofaen. Rasmus fik en rigtig fars dags gave. En boremaskine og han virkede faktisk ganske tilfreds.

I dag har Villads og jeg haft besøg af tante Sascha som også lige så efter krapylet mens jeg var til fys. Det var rigtigt dejligt at se hende igen og det syn’s Villads bestemt også, da den første generthed var forduftet.

Hvad kan jeg ellers sige om Villads lige for tiden. Han er bare blevet så god til at gå og øver også rigtigt meget. Han går mere end han kravler nu og jeg synes han er rigtig go’ selvom han falder er der ikke sure miner og han rejser sig op og går videre. Han øver meget i at forcere dørtrin. Han prøver os meget af for tiden men jeg synes han er rigtig god til at forstå når der er noget vi ikke vil have at han gør. Lige bortset fra når han river mig i håret. Lige godt hvor højt jeg skriger av eller sige bestemt nej til ham, så skriger han af grin og alvorlige blikke hjælper heller ikke.

Han har fået en ny yndlings sang. Det er Rasmus Klump sangen fra albummet ‘Kom og dans’ jeg skal nok få sent en cd, med til dagplejerne.

Desuden har vi også problemer med at få ham til at sove for tiden men jeg er næsten sikker på at det er varmen. Så har han lært at sætte sig på hans Peter Plys bil og køre på den.

 

 

 

Mor og fars store dreng

17 May

Kunne altså ikke lade være. Måtte lige skrive og prale lidt af vores store søn. Det er faktisk ikke rigtigt noget vi har øvet fordi han aldrig har vist interesse for det, men hellere vil dyppe hænderne i kruset, men så i aften satte jeg koppen foran ham så han kunne få lov at smatte lidt, mens vi spiste færdig og så tog han bare koppen og drak. Det blev godt nok lidt til noget pjatteri, hvor han drak af koppen og spyttede det ud ned af sig selv. Men dygtig er han da..! :-)

 

 
No Comments

Posted in Dygtig

 

Gensyn med en meget savnet god ven

16 May

Hej folkens.

Jeg kunne bare ikke lade være med at skrive. Mest fordi der er nogle billeder jeg gerne vil vise og et par videoer ligeså.

Mormor og Bissen med punkerhår og den nye seje strikketrøje som Olde Henny har lavet (Vist med lidt hjælp fra farmor og”gammel moster”)

I fredags var vi i banken for at skive under på de sidste papirer i forhold til lån – troede vi. Men selvfølgelig var deres system gået ned så de ikke kunne få hævet alle papirer ud, så nu må vi til et møde mere. Det fik vi dog ordnet til først efter jeg har afleveret projekt d. 25 maj. Det glæder jeg mig så meget til. Jeg savner at være sammen med Villads om dagen og der sker jo bare så meget med ham lige nu. Heldigvis fik vi da noget ud af en dag jeg kunne have brugt på uni og vi fik besøgt Olde i Sæby.

Det er fedt at lege i Oldes udestue

Jeg var jo på arbejde i weekenden og da jeg kom hjem lørdag var Villads totalt i hopla. Han snakkede og snakkede og kravlede efter mig mens jeg vaskede tøj, ryddede op og sorterede hans tøj. Han opfandt også en ny leg hvor han gemmer sig bag min ryg når jeg sidder på gulvet. Han var bare helt oppe at køre og jeg ved ikke om jeg skal tro på at det eneste usædvanlige Rasmus havde givet ham var en kammerjunker. Gud så glad en dreng og han er bare så god til at lege.

En lille nøgen motorbølle på den fede Peter Plys bil som han har fået af en af fars søde og gavmilde kollegaer.

Søndag da jeg kom hjem skulle Rasmus ud at hjælpe onkel Emil med at flytte nogle ting. I mens hyggede Villads og jeg og det bedste var nok at jeg fandt Krabbe langt inde under sofaen og fik ham reddet ud med lommelygte og paletkniv. Villads blev bare så glad og hvinede at fryd da han så hans længe savnede ven. 42 dage var de ikke sammen og gensynsglæden var stor.

YouTube Preview Image

I dag har jeg brugt dagen på at rette projekt igennem og hygge med Villads. Vi malede et billede til far. Det var bare rigtigt sjovt. Villads syn’s det var meget underligt at have på fingrene og totalt fedt i starten lige til det bare ikke var fedt mere og mor skulle bare så det maling af NU.

Villads har også øvet meget på at snakke og det nuværende yndlings ’YUCK’ er blevet sagt mange gange. Han har også øvet rigtigt meget i at gå og er faktisk blevet rigtig god til.

Vi har forresten købt det første til vores nye hus. Et par meget specielle lamper. Villa Collection er nemlig gået konkurs så der var lige 50% på et par allerede nedsatte lamper..! Sweet.

De seje lamper vi har købt. Det er træstykker der er limet sammen.

 

En “lille” forårs opdatering fra en travl dame

10 May

Puha det er længe siden jeg har været her, men til mit forsvar, så er det en ret travl periode med projektskrivning på universitetet. Men her når projektet bliver afleveret d. 25. maj så har jeg ca. en måned til at læse til eksamen, hvor jeg nok skulle få tid til at holde jer opdateret. Ellers er der jo snart to måneders sommerferie hvor der lige skal flettes lidt arbejde og en enkelt flytning ind, men der skulle jeg også nok kunne få tid til at skrive lidt, hvis der ellers er det der internet ude på landet. :-)

Siden sidst har vi været til grillhygge hos Lasse og Sandra, der jo nyligt er flyttet til Vester Hassing, så vi lige kunne få en fornemmelse af hvad landsbylivet går ud på og hvad vi har i vente. Det var bare så hyggeligt og efter det glæder jeg mig bare helt vildt til vi rykker derud. Håber dog vores have bliver er smule lettere at gå i krig med, men det tror jeg nu også at den gør. Den har hverken hønsegård, dueslag eller indhegning af jernstænger og pigtråd, men nøj for en lækker idyl og Villads hyggede sig i haven og legede med Victor i den seje bil med alle boldene.                – Gad vide om sælger slår græsset indtil vi flytter ind..! :-)

Villads og Victor kunne ikke helt enes om hvem der skulle lege med Tobias’ gamle vogn, men tilsidst forbarmede Victor sig over baby V og lod ham hygge sig bag busken med den lille røde vogn hvor hjulene bare drejer så godt.

Villads lærte også ved denne lejlighed hvordan rigtige drenge leger med biler og har siden da kørt rigtigt med hans egne biler. I det hele taget var det endnu engang overraskende hvor godt de drenge underholdte hinanden. Villads var bare hel vild med de store drenge og skraldgrinede af Sebastian der hoppede rundt og spillede wii. Super dejlige unger de Burri Gram-Hansen’er har.

Søren Vinther og jeg har været ude at besøge Camilla og José så Søren kunne se den tykke mave og vi alle sammen kunne være sammen inden han flyttede til København. Synes nu også jeg lige vil vise jer hvor smuk gravid Camilla er. Hun har godt nok ikke gi’et mig lov til at poste et billede ud, men samtidigt har hun jo heller ikke sagt at jeg ikke må. :-)

En aften var vi ude at spise hos Jens Ole og Katrine. Det var bare så hyggeligt og maden var rigtig lækker. Villads er jo begyndt at være lidt genert, men det var helt klart, at han syn’s Katrine er super sød. Jens Ole prøvede ihærdigt at fedte sig ind hos Villads, men nu er han jo ikke en dame så det var lidt svært, men det endte dog med at han fik lov til at læse lidt bog for Villads. De havde også bare så meget spændende legetøj så der var masser at gi’ sig til mens de “voksne” snakkede. :-)

Den 30 april skulle Rasmus og jeg til påskefrokost og Villads blev derfor passet hos farmor og farfar. Han var godt nok lidt pylret da jeg om morgenen tog af sted på arbejde, men det er han jo nogle gange så det tog jeg ikke så tungt. Men det var slet ikke sjovt for farmor og farfar og ja da heller ikke for Villads, for han fik ondt i bisserne og endte med 39,8 i feber og farmor måtte ringe til vagtlægen, der dog bare rådede dem til at pille tøjet af ham og give ham masser af væske.

Stakkels lille fyr. Han var helt slap da vi kom søndag aften, men livede heldigvis lidt op igen. Det tog lige godt en uge før bassen var ovre det denne gang og igen ville spise, men nu er han heldigvis tilbage som den gamle glade Villads.

Rasmus og Villads på biblioteket. Oh yes..! Det er en kæmpe blå bule Villads har i panden, for han startede dagen med at tage den på hovedet ned fra sofaen. Man skal passe lidt på når man ikke er rigtig vågen. Heldigvis tror jeg ikke nogen fra børne- familieforvaltningen har set den og så vidt jeg ved er der ikke startet nogen § 50 undersøgelse, så vi får nok lov til at beholde ham lidt endnu, men vi må vist hellere snart få lært Vildkrabaten at passe lidt bedre på.

Vi er desværre ikke for gode til at mødes i mødregruppen mere, men heldigvis kan Matilde og jeg klemme en playdate mellem Rasmus og Villads i ny og næ. Desværre har Villads været meget pylret de sidste par gange, men det er nu dejligt lige at mødes og vi bruger gerne bibliotekets legerum til formålet.

Farfars plæneklipper er bare så fed. Desværre kører den ikke ligeså godt på græsset som den gør oppe på terrassen.

Her til mors dag købte Villads ’Giganternes fald’ til mig og den begyndte jeg læsningen af ude i haven hos farmor og farfar, mens Villads puttede i klapvognen ved siden af. Det bliver bare så godt når vi selv har sådan en have at hygge i. Inden vores havehygge havde Villads lige imponeret hele familien med at gå fra farmor og farfars  sofabordsstole og over til spisebordet. Vi allesammen klappede og roste knægten så meget at han gav sig til at græde. Stakkels lille fyr. Han vidste jo ikke at han gjorde noget dygtigt. Så nu øver han meget din gang og går længere og længere. Farfar pralede i dag med at han havde gået ca. 7 meter, med et ophold hvor han lige hoppede dansede lidt til musikken fra hans cd.

Havelure er bare de bedste. (det havde da også kun taget os 2 timer skiftevis at gå rundt med knægten til han sov. Først i barnevogn og så i klapvognen).

Det nyeste i hus-historien er at udbetalingen er betalt og vores kontoer er lænset, men gud hvor var det fedt selv at kunne lægge pengene og det er altid lettere at spare på knasterne når der er noget godt i vente.

I dag fik vi brev fra advokaten om at de ting der var taget forbehold for i handlen ikke gjorde grund til bekymring, så handlen skulle som sådan være på plads nu. Der var tale om noget råd i vinduer der var skiftet, nogle loftsplader der ikke var monteret korrekt, men som er det nu og råd i en dør i den gamle udestue som for længst har veget pladsen for en ny i sted, jern og glas. Desuden var der tale om nogle servitutter der skulle oplyse om indkørslen, som sikkert ligger tilbage til før man fik plantet hæk i skellet.

Villads er blevet til en rigtig dreng. Han vil bare ud at pøle i noget jord og grus og sand hitter også i hans verden. Men det allerbedste man kan lege med er vand.

 

Villads og gåvognen

18 Mar

Er den mest stolte mor i hele verden. For Villads er bare så dygtig. Har desværre ikke rigtig tid til at blogge i dag, da både gymnastikopvisning, nedpakning af køkken og Villads’ overlevelse mad til fryseren hænger over mig. Og så har jeg jo lige smeltet alle hans sutteflasker igen.

I må “nøjes” med en lille videosnas af vidunderbarnet.

YouTube Preview Image
 
No Comments

Posted in Dygtig

 

Hoppetudsen

10 Mar

Bjarke kom forbi i dag og viste os hans nye Ipad. Man skulle nok have læst noget andet ude på det der universitet.

Bjarke optog denne video af Villads mens han var her.

YouTube Preview Image

Jeg har også den her video fra d. 26 feb hvor han også får en lille hoppetur

Og så vil jeg slutte af med den her video hvor Villads bare er så sur og ked af det. Han har været helt oppe i det røde felt og er kommet godt ned nu på det her tidspunkt. Tænkte bare at det skal vi jo også kan huske til hans konfirmation. Ikke kun den glade lækre basse, men også den hysteriske lækre basse. :-)

Det er også sådan jeg føler det lidt nu, for det går slet ikke helt som jeg havde planlagt med huskøbet.

 

En stor dreng der kan stå helt selv

05 Mar

Er du sikker på det ik’ er farligt..? :-)