Helle's skriblerier

Så kan jeg vist ikke trække den længere. Jeg hører folk mumle i krogene over at bloggen ikke er opdateret længe, men det er jo ikke så let når man ikke har det der internet. Men vi har da lånt sådan et mobilstik af svigerfar og nu har jeg også fundet ud af hvordan jeg bruger min iphone til hotspot, så nu er der ingen undskyldninger længere. Dog vil jeg lige undskylde på forhånd for at der ikke kommer nogle videoer. Det må vente til tirsdag hvor vi skulle får det der rigtige internet.

Villads pjasker i Oldes fuglebad.

Ja vi er jo flyttet… Ud i sådan et rigtigt hus med have og hæk og masser af plads og det er bare helt fantastisk og det er bare det helt rigtige vi har gjort. Men det er godt nok hårdt sådan en flytning. At pakke 130m2 ned er bare ikke sjovt og selvom man overtager et faktisk indflytningsklart hus, så er der bare stadig en masse der lige skal laves inden man er klar.

Vi pakkede det vigtigste først

Vi fik nøglerne fredag d. 15 juli ved middagstid. Sælger viste os rundt og viste os alle de vigtige ting med haner og gulvvarme og alt det der man skal vide og jeg tror vi begge bare tænkte: ‘ja ja fedt nu bare ud af vores hus så vi kan komme i gang’, så jeg er ikke helt sikker på vi kan huske alt han fortalte os, men det må vi jo bare finde ud af når der begynder at bliver koldt og vi får brug for at vide de ting. Heldigvis var han meget venlig og vi fik hans nummer og han sagde at vi endelig bare skulle ringe hvis der var noget. Så stod vi pludselig der med nøgler og et hus og så skulle vi jo i gang. Så vi kørte til Aalborg og købte maling og et KÆMPE rionet der skal holde bissen inde i haven og så var det ellers i gang med rulle og pensel. Vi malede  næsten hele overetagen. Soveværelset fik 3 gange.

og da vi var færdige med det så kunne vi da også lige nå det meste af kælderen. Vi knoklede fra tidlig morgen til meget sen aften, så vi kunne blive færdig til flyttemændene kom tirsdag morgen kl. 9. Heldigvis er vi jo velsignet med de bedste bedsteforældre man kan forestille sig, så bissen var i trygge hænder mens mor og far knoklede.

Mandag brugte Ras og jeg hver for sig. Jeg pakkede færdig i Valdemarsgade og fik hjælp af Bjarke til at skille alle møbler af. Rasmus fik hjælp af Emil til at male kælder.

Man hugger bare en flink landsbybo hvis man har noget der skal males. Sandra og Rasmus deler forresten maleteknik og jeg har stadig ikke forstået den. Thi der er jeg for dum.

Tirsdag d. 19 kl. 9 kom flyttemændene så og rykkede hele vores hjem ned i 2 lastbiler og transporterede det til VH. Og det tog ingen før de havde tømt lastbilerne og vi stod og fik en flyttebajer i vores nye køkken. Hold mund hvor kunne de bare knokle igennem de gutter og så var de flinke. Det kan bestemt anbefales at hyre dem hvis man skal flytte. Vi kunne heller ikke have klaret det hvis vi selv skulle have flyttet vores ting. Vi var fuldstændig kørt ned efter de dage hvor vi skulle gøre huset klart. Møblerne stod i de rum de skulle stå i og køkkenkasser stod i køkken og spisestue og de fleste andre flyttekasser var blevet sat i garagen så vi kunne tage dem ind som vi kom frem til.

Heldigvis fandt vi også rimeligt hurtigt den vigtigste kasse med det vigtigste indhold

Om eftermiddagen kom onkel Bjarke og hjalp med at samle møbler. Så vi fik styr på stuen og Villads’ værelse. Jeg ved da slet ikke hvad vi skulle gøre uden ham. Han er godt nok vores handy hjælp nr. 1.

Villads er go’ til at hjælpe onkel med at samle møbler. Især er han god til at banke.

Farmor og farfar dukkede også op med Villads og det var bare en fornøjelse at se krudtuglen løbe rundt i hele stuen og udforske hans nye verden. Jeg har faktisk optaget det på video, så den poster jeg på tirsdag når vi får net.

Farmor giver træerne en ordenlig omgang og hov der gemte sig jo et fuglebad under alt det grønne.

Til stor fornøjelse for både fugle og drengebørn.

Da drengene gik omkuld om aftenen pakkede jeg køkken ud og blev faktisk næsten færdig inden jeg gik i seng. Måtte dog stoppe lidt før jeg var færdig til da den bette blev ked og måtte ind og putte mellem mor og far. Ellers har det jo så ellers bare gået slag i salg med udpakning og havearbejde siden da. Vi har lært at slå græs og Rasmus har klippet 3 km hæk og bedsteforældrene har givet et stort nap med i haven, men vi må nok indse at vi ikke lige får tæmmet den før til næste år. Men det er også helt ok. Det bliver jo også spændende at se hvad der kommer i haven til foråret.

Rasmus slår græsplænen for første gang og han er go’ til det.

Farfar hjælper med at spærre krapylet sikkert inde i haven, så han ikke går tur på egen hånd.

Rasmus startede på arbejde igen d. 18 juli og det var vist lidt hårdt, når man har brugt hele sin ferie på at flytte og lave havearbejde, men han nød hvis at kunne sidde ned hele dagen. Så jeg har gået herhjemme og fortsat udpakningen med hjælp fra Villads. Det er nu gået bedst når han har ville sove. – Og onkel Bjarke er kommet jævnligt og samlet ting og hængt ting op.

Mormoren var knapt nok landet med flyveren fra Mallorca før hun gik i krig med brombærbusken.

Villads har klaret flytningen rigtigt godt, men mange nætter er han nu endt inde mellem mor og far og det er også bare ok. Der er mange nye indtryk og nye lyde og et helt nyt værelse. Men det fedeste er nok den kæmpe have som man bare kan gå på opdagelse i. Han fjoller rundt i haven og fandt rigtigt hurtigt ud af hvor han kunne komme ned fra terrassen og hvor der var lidt for langt ned for hans korte ben. Han er godt nok blevet sådan en rigtig lille dreng der finder store pinde som han kan slå på ting med. Han elsker også alt det fine grus vi har i bedene, men har fået en mærkelig mani med at smide det ned i nakken på sig selv, så når jeg skifter ham finder jeg tit grus i bleen. Men nøj som han trives med at vi bare kan åbne dørene ud til have og han bare kan gå ind og ud.

Villads’ første lur under birketræet. Det birketræ har jeg lidt et had/kærlighedsforhold til. Nøj hvor det fælder.

Men haven er også en lille smule farlig. Lørdag d. 23 juli tog Villads et hovedspring fra et bed ned på vores fliseterrasse og landede selvfølgelig oven på en lille sten. Så udover at få verdens største bule, så blødte det også fra den. Jeg ved faktisk ikke hvem der pylrede mest af Villads og jeg, men det var faktisk heller ikke spor sjovt. Heldigvis valgte vores søde naboer også dette som tidspunktet for deres første besøg, så Villads glemte hurtigt uheldet og lavede show for deres 2 store børn. Det var rigtigt hyggeligt at hilse på de folk som vi deler hæk med og få nogle gode råd om havearbejde og de har grejet hvis vi mangler. Og så forærede de os en kultivator i indflyttergave.

Rasmus og jeg har også klaret flytningen flot synes jeg. Jeg er nok den der har haft det mest vanskeligt ved tilvænningen og jeg fik da også en lille krise over sådan at være på landet og ikke bare kunne gøre de ting jeg plejer. Især på de der formiddage hvor jeg er alene hjemme med Villads hvor vi plejer at gå på biblioteket eller gå rundt i byen eller på havnen. Vi var meget skuffet over gadekæret der ikke kunne byde på så meget som en sølle and, men heldigvis fandt vi jo nogle høns og der er også både hunde og katte her i byen. Og jeg synes nu det er helt fantastisk at være her og jeg skal nok vænne mig til det der bogbus. Havde dog tårer i øjne og klump i halsen da jeg var inde at hente lidt glemte ting i Valdemarsgade og kun var i kælder og lige oppe at sige hej til udlejer. Der er bare så mange minder det sted. Men jeg er kommet med i en meget eksklusiv klub for damer med hang til kaffe, Cola Zero, kage og en masse snak. Det er selvfølgelig Sandra der har skaffet mig medlemskab, så mon ikke det hele nok skal blive helt perfekt. Jeg havde min debut til ammearrangement på biblioteket i storbyen. Og sidenhen har vi mødtes her i byen hos Sandra. Vi har også tænkt os at begynde til sådan noget husmoder zumba i hallen, så mon ikke vi lære nogen at kende der. Det er tivertifald rart at kende nogen her i byen og Lasse og Sandra har været de bedste der både disker op med mad til trætte mennesker der maler hele dagen og kommer med værktøj når man mangler.

Livet er dælme fedt på landet. Det kan man sagtens vænne sig til.

Åh jeg har sikkert glemt så meget omkring flytningen, men det har også bare været så hektisk og kaotisk og jeg gør det aldrig igen. Jeg håber virkelig vi kan leve lykkeligt her til vores dages ende. Men jeg synes virkelig også at rammerne er til det og så må vi jo bare selv sørge for resten. Jeg har tænkt mig at lave et lille album med lidt flyttebilleder når vi får internet og det skal jeg selvfølgelig nok smide et link til. Desværre synes jeg at jeg har taget alt for lidt billeder.

Lige en lille slut status på drengebarnet. Han er bare helt fantastisk som han plejer at være. Lige nu døjer han desværre med ømme gummer for kindtænderne er på vej. Heldigvis kan jeg se en lille spids stikke ud i den ene side, så forhåbentligt er det værste ved at være ovre. Det har også været en rigtig sej omgang med feber i flere dage og sparsom søvn til mor og barn, og far flyttet ind på sofa, så han i det mindste kunne være frisk til at tage på arbejde. Lige nu ligger banditten og sover her på sofaen ved siden af mig og jeg regner bare med at han ryger med i soveværelset når jeg skal i seng, for Ras er i Flauenskjold, så der er bestemt en ledig plads.

Mor havde godt nok varslet nye boller på suppen og jeg skulle kun spise i min højstol, men hun sagde ikke noget om når jeg mener at jeg vil dele hendes havregryn og hun er bare for nem når jeg har holdt hende vågen om natten.

Men ellers er han bandittet og sjov og laver mange skøre ting. Han rydder meget op for tiden og jeg finder ting de sjoveste steder. Legetøj i mit undertøj. Åh Abe boksen i køkkenskuffen og ALT fra køkkenskufferne bliver flere gange om dagen taget ud og lagt i igen. Vi skal også helst huske at lukke skabet i soveværelset ellers er den stensikker at Rasmus’ boxershorts og strømper ligger spredt over hele soveværelse.

Der er heldigvis også blevet tid til at holde de musikalske talenter ved lige.

Han er også blevet et rigtigt lille sludrechatol, men jeg tror desværre han er russer eller kineser for jeg fatter ikke meget af hvad han siger. Han siger noget der minder meget om toilet og for et par uger siden sagde han meget osama. Ellers er det meget de samme ord: hov, ja, is, vov, og så er der kommet et nyt som er gok for det siger hønsene her ovre på Krogensvej og de er næsten lige så gode som vores andepar fra Valdemarsgade, men også kun næsten. Han er så begyndt at sige nej til alt. Det er lidt sjovt at det har skiftet fra ja til nej, men han mener jo som regel ikke noget med det. Han er blevet meget mere til nus og kys og er faktisk gået hen og blevet en meget kærlig lille fyr. Han er stadig dybt hysterisk og han ved præcis hvordan han skal snøre os for at få sin vilje og så griner han den lille bandit.

Og man har fået egen pool. Hvad mer’ kan man forlange?

Vi fik fornemt besøg fra Volsted af den sovende halv spanske prinsesse Celia og hendes stolte forældre. Villads syn’s bare hun var så sød og kunne ikke forstå at han ikke måtte lege med hende.

Fint besøg af den bedste legekammerat Rasmus. Villads var nu en smule bisset overfor Rasmus, men ingen kom op at slås. Rasmus kunne også stolt vise at han nu også er blevet helt dygtig til at gå og så er han bare så nuttet når han hører musik og headbanger.

Og når man er heldig kommer der 2 store drenge forbi og leger. Det er bare mægtigt. (Lasse og Sandras dejlige drenge)

Nå ja og så glemte jeg jo at jeg jo inden flytningen fyldte 30 og det var faktisk helt okay. Jeg havde en rigtig god dag sammen med gode mennesker ude i Storskoven. Mikkel og Marianne havde nemlig indbudt til hjælp os i haven dag, så vi hjalp lidt og spiste go’ mad og jeg fik både fødselsdagskage, gaver og fødselsdagshat på. Om aftenen vi de unge mennesker lidt at drikke, men jeg måtte overgive mig til dynerne for det er hårdt at blive gammel.

- Det jeg har glemt må komme senere..! Ej det tog også alt for lang tid det her og bum klokken bliver næsten 2 om natten. Det kommer bestemt til at bide mig i måsen i morgen tidlig når spetaklet er frisk og fuld af løjer. Nå men så sætter jeg ham bare til at øve i at blive lige så go’ som onkel Bjarke.