RSS
 

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

en snart 3-årig dreng ønsker sig

26 Mar

Så bliver bissen sulme snart 3 år, det er slet ikke til at forstå. Det kan han heller ikke selv:

- Her er nogle ting som bissen ønsker sig!

Fodboldmål til haven (lille) fx sådan et her

Maxiperler + plader

Modelervoks

Flexi trax – der er sådan noget her

Stor Duplo plade – den her

Trommer – ala dem her – måske man kunne finde nogle fine brugte

udendørslegetøj

Brio togbane kan man aldrig få for meget af

 

- Undskyld for reklameannoncer der ikke hører til på siden om netdating og flade maver – Bjarke vil ved lejlighed prøve at finde ud af hvor de kommer fra! :-)

 

 

 
 

Villads got the moves – når han ikke er syg!

12 Feb

Ak som tiden dog flyver af sted. Sådan noget voksenjob, kommer godt nok meget i vejen for ens fritid. Men jeg klager bestemt ikke. Jeg er ved at være faldet rigtigt godt til i Rebild Kommune og har bare verdens sødeste kollegaer.

Video fra familietur i Oceanariet d. 19 januar. Villads viste stolt forældrene rundt. Havde dog ikke rigtigt til til at stoppe op. Vi skulle jo se det hele! :-)

Men vi har været ramt på hjemmefronten. V-man har været syg. Altså sådan rigtig syg. Feber, host og dødtræt. Har takket nej til chokolade, tur i butikken, Jumboland og leg med Victor og Sebastian og orkede ikke engang rigtigt at spille på Iphone eller Ipad. Knægten ville ikke engang se Rasmus Klump eller hjernedødt tv. Han ville bare sove og mor skulle helst være lige ved siden af. Derfor måtte vi lige forbi lægevagten som udskrev penicillin til barnet efter at have konstateret at der var lidt røde øre.

Det tog noget tid for Nullen at blive frisk igen. Han blev syg natten til torsdag d. 31 januar og kom først sådan rigtigt ovenpå her i weekenden 9-10 februar. Det er vi godt nok ikke vant til. Igen stort hurra for bedsteforældre, der igen redder vores numse så vi kan klarer os igennem hverdagen selv med syg Tudse. En knægt der om morgenen slukkede lyset når mor stod op og kommanderede hende tilbage i seng og om aftenen selv bad om at blive puttet ved 18:30-tiden.

Men nu er han frisk igen og det nye hit er at danse. Han har en eller anden åndssvag app med Gangnam Style hvor han kan sætte billede af os ind på figuren og så danser den og det efterligner han så. Selvom mor og far nu ikke er de store fans af denne musik, så kan vi altså ikke lade være med at synes at drengen er totalt nuttet når han danser dertil. Og hvad pokker. Han høre jo det meste af tiden rigtig rigtig god musik af en knægt i hans alder, så vi skal nok ikke brokke os. Det fede ved denne app er da også at man kan skifte musikken ud til noget fra ens egen playliste og det gør han altså også ind i mellem.

Det super søde er også at han nu nogen gange beder Ras om at spille bas eller Ukulele og så danser han der til. Han har nogle moves. Mega sødt er at han har fundet ud af at støtte sig til borde eller vægge hvis benene skal bevæges meget hurtigt.

 

 

 

Fastelavn

I weekenden var Villads og jeg til fastelavn i hallen og Villads havde kattekostume på i hvert tilfælde i et kvarter. Man kan godt mærke at han måske ikke er vant til så mange børn igen og han brugte lang tid på at tage mod til at komme ind i den lille sal og hoppe rundt sammen med de andre børn. Der var madrasser og sådan fundet frem, så der var totalt hoppegalskab. Men han kom derind. Efter han havde danset lidt ved siden af mig inde i den store sal, hvor alle kiggede mærkeligt på ham, fordi de ikke kunne høre musikken fra hans Iphone.

Men fedt at se ham hoppe rundt inde sammen med de andre børn, selvom der ikke var den store kontakt til andre. Der er han for genert. Der blev dog til slut lige en tand for meget nærkontakt for hoppeloppen, da en uvorn unge skubbede Villads ned fra en madras trods jeg og min venindes mand stod lige ved siden af og holdt øje med vores unger. Villads lå lige så stille på maven og havde bestemt ikke gjort noget. Heldigvis faldt han da blødt, men han blev uden tvivl meget forskrækket og følte sig meget forurettet. Det er man ikke vant til når man går i en dejlig harmonisk dagpleje, med søde piger. Selvom jeg ikke bilder mig ind at de slet ikke har konflikter. Men det her der bare kom ud af den blå luft. <det var for meget for Villads og så ville han faktisk gerne hjem til sin far.

Far laver de fedeste huler til Villads. Her er det fars tøjskab som er taget i brug. Nice sted at spille Ipad

 

Hurra for pokker…!

21 Oct

Nå men det var så de fem år og syv måneder på Aalborg Universitet der er slut nu og nu skal jeg prøve at finde min plads i den virkelige verden med titlen cand.soc. Torsdag var dagen hvor vores seks måneders anstrengelser skulle bedømmes og jeg har aldrig haft så mange nerver på før. Jeg plejer at være nervøs, men denne gang var jeg så nervøs dagen og aftenen før, at det var tæt på at være invaliderende og mor måtte høre mit oplæg i telefonen og jeg ville ha’ solgt min sjæl for et 4-tal og for at slippe for eksamen. Men da jeg vågnede kl. 5 om morgenen,  (Villads skar tænder, manglede musen og sutten og katten ville lege) var jeg faktisk slet ikke så nervøs mere og kunne sige til mig selv at lige meget hvad, så kunne jeg ikke stoppe tiden og så ville det være overstået om nogle timer. Eksamen gik rigtigt godt, men jeg kom alligevel ud uden nogen anelse om hvilken karakter jeg ville få, for vi havde ingen anelse om hvordan vores opgave lå.

Nå men vi fik begge to et flot 10-tal og pludselig var jeg glad for det ikke var lykkedes mig at sælge min sjæl for et 4-tal og hold nu mund hvor er jeg glad og stolt. Havde ikke regnet med der kom så mange. Lidt min egen skyld for jeg havde ikke ytret speciel begejstring for at folk skulle komme. Sådan er jeg nok bare når jeg er nervøs og regner med at resultatet ikke vil blive så godt. Så vil jeg bare helst stå alene med min ydmygelse. Rasmus havde et spillejob i Esbjerg den dag, så det var først aftenen før det stod helt klart at han også ville komme. Men nu hvor det gik så godt var det bare total hurra at have hele familien der. Rasmus og Villads, Mor og Bjarke, svigermor og svigerfar og så var Sandra der også med drengene og hilsen fra zumba-damerne.

 

Jeg fik så mange smukke blomster og det er så lækkert nu at gå rundt i huset og se på en flot buket, næsten alle de steder man kigger hen. Jeg fik også yndige øreringe og en smuk halskæde.

Det bedste er bare at nu er der ikke noget der sådan rigtigt hænger over mit hoved mere. Jeg var ude at gå med Villads i fredags og for første gang i virkelig lang tid, nød jeg det helt og aldeles, selvom regnen stod ned i lårfede stråler. Der var ikke noget der tyngede, ikke noget der skulle læses eller forberedes.

 

 

 

Og vi har bare haft en rigtig hyggelig forlænget weekend. Hygget herhjemme, gået og cyklet og besøgt farmor og farfar og i dag kørte vi bare en lang tur, da Villads faldt i søvn og vi ikke ville til at vække ham og hive ham ud i klapvognen. Villads hjalp mig i går med at slæbe brænde op i skuret i carporten, så vi ikke skal over græsplænen til vinter. Hold nu op han kløede bare på med krum hals og det var en fornøjelse at se hvor meget han virkelig nød at hjælpe mor og hvor meget han nød at mor virkelig var tilstede både fysisk og mentalt.

I morgen starter en ny uge og Villads og Rasmus tager tidligt af sted og så skal jeg finde ud af hvad jeg skal bruge min tid på. Der er lige nogle jobansøgninger der skal skrives i denne uge, men ellers tror jeg min næste tid indtil noget melder sig skal bruges på at ordne, rydde op og sortere i alt det jeg har udskudt i den sidste tid. Jeg vil gerne have lavet orden i kælderen, så jeg kan holde ud til at være der, så jeg kan komme i gang med at bruge crosstraineren og min symaskine. Og så tror jeg Sandra og jeg skal ud at trave nogle kilometer med Daniel i barnevognen.

YouTube Preview Image

Nå ja forresten..! Til dem der ikke har set det færdige speciale endnu så smider jeg lige et billede her. Jeg fik forresten at vide sammen med min karakter, at de syntes det var et meget flot og gennemarbejdet arbejdet projekt og det var et flot sprog og skønt at læse. Censor sagde også, at det havde været meget spændende læsning for ham og han ville kunne bruge mange af vores fund og tanker i hans videre arbejde. Det kan man bestemt godt lide at høre.

 

Ønskeseddel

26 Jun

Rasmus har i dag fortalt mig at jeg har fødselsdag på mandag, så måske det var tid til et par ønsker.

Headphones: gerne Sennheiser HD 202

Ukrudtsbrænder

Batteri i plæneklipper (Bosch Rotak 37li)

Højbedskasser fra Silvan. Det er faktisk skjulere til kapilærkasser, men derfor kan jeg vel godt bruge dem til højbed..!

Hakke – alm til at hakke ukrudt med.

Wavejern (Obh har lavet et fx kender ikke forskel på dem)

Kakao flis til foran hækken – har planer om at grave noget af jorden væk og smide kakaoflis – forhandler i nærheden Unika Haver Slotsgade 2 Dronninglund Tel. 98921313– aner intet om prisen, men man kunne da ringe at høre..!

 

 

Klar og parat til den der sommer

01 Jun

Så kommer der endelig en lille update igen. Det er jo den evige dårlige samvittighed, men når der er travlt med at skrive speciale, så er det altså bloggen der må vige pladsen. Der må jo være sket en hel masse siden sidst og jeg må jo så se hvor meget af det jeg kan huske. (Der er i øjeblikket et eller andet galt, så mine vimeo-videoer ikke virker her på bloggen – håber at onkel Bjarke kan hjælpe med at løse dette problem meget snart)

Det allerfedeste der er sket herhjemme er nok at vi (onkel Bjarke og jeg) fik samlet Villads’ gyngestativ med rutsjebane. Den er godt nok blevet brugt flittigt. I starten skulle mor holde hånden når Villads skulle prøve rutsjebanen, men nu drøner vildbassen alene både op og ned at rutsjebanen og behøver ikke mor til andet end at klappe.

YouTube Preview Image

Vi var ude ved Margrethe (en af mine dejlige zumbadamer) d. 28 april for at fejre Valborgsaften (sådan lidt før tid) Det var super hyggeligt, bortset fra at Villads syntes at gårdspladens med alt det fede grus, var langt sjovere end at være omme i haven sammen med alle de andre, så vi skiftedes lidt til at rende frem og tilbage sammen med det mærkelige barn der bare har det bedst med småsten. Men vi fik både popkorn på bål og snobrød, som Villads bogstaveligt talt proppede i sig til han var ved at kaste op. Rasmus og Villads tog tidligt hjem og så blev jeg der lidt længere og hyggede, nu jeg havde taget fri fra arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så fik barnet endelig sin løbecykel. Mormor kom og overrakte barnet køretøjet en formiddag, men konservativ som knægten jo er (kan jo ikke engang overbevise ham om at nye sko også er en nødvendighed når de gamle bliver for små) så ville han ikke vide af befordringsmidlet og skreg bare nej og så var det sådan landet det lå. Moderen og mormoren var sandt at sige en smule skuffede da vi jo havde ventet på cyklen siden 23 marts og vi nu talte den 10 maj, men når V-manden siger nej så mener han det og så er det ikke til debat, så mormor måtte køre hjem uden at Villads havde brugt 2 sekunder på den fine gave.

Sådan ser der ud når mor skal til “zumba” – så gør Villads og far klar til hygge i sofaen med Playstation.

Jeg lod cyklen ligge i stuen hele dagen og så tog vi til 2 års undersøgelse, hvor Villads igen viste sig fra sin bedste side. Han skreg AV AV AV da lægen ville lytte på hans bryst med stetoskopet, moderen var nødt til at skulle med på vægten (feje unge) og det der med at måle hvor lang han var, det kunne vi godt glemme alt om, men lægen syntes han var en fin og sund dreng og gav ham en lille blå bil, som Villads blev meget glad for og jublede over hele vejen hjem igen.

Da vi kom hjem var det ved at være tid til at lave aftensmad, så jeg gik i køkkenet og pakkede varer ud og begyndte på aftensmaden. Pludselig kommer bissen drønende på løbecyklen. Moderen var mildest talt forbløffet. Der er da aldrig nogen der har vist ham hvordan, selvom det måske ikke er det sværeste at regne ud, men alligevel men stolt kørte han rundt i huset og der kom mere og mere fart på. Vi har stadig ikke været ude endnu og jeg går og prøver at lægge en plan for hvordan vi skal gøre det, for jeg vil have han skal have cykelhjelm på når vi kommer ud, det var jo meningen han skulle have haft det fra start, men ny tyvstartede han selv, så måske jeg har en plan om at invitere Sandra og Lasses drenge over en dag med deres cykler, så Villads kan se at cykelhjelm er sejt at have på.

Villads og jeg var også en smut til børnekarneval i år sammen med Ea (en anden af de skønne zumbadamer) og hendes mand Anders 2 af deres unger. Åh det blev ikke lige så hyggeligt som jeg havde håbet. Villads sad først rigtig flot i vognen og klappede når de unger der spillede musik var færdige med et nummer, men da optoget gik i gang ville han ikke sidde i vognen mere men ville bæres og der kunne ikke blive tale om at han blev sat ned mens jeg lige fik bundet en meitai så han kunne sidde der, så jeg var øm i armene da vi nåede Kildeparken, her faldt knægten så i søvn, men vågnede igen af et hosteanfald hvor han havde kastet op i barnevognen, der kastede jeg håndklædet i ringen og så tog vi bussen hjem, hvor han bare var glad og dimsede rundt.

 

 

 

 

 

 

Ellers har vi jo bare hygget de sommerdage der har været. Villads har nydt at rende rundt i haven i bar figur og rutsje og pjaske i badebassin og hjælpe med havearbejde (mest hjælper han med at fylde fuglebadet med grus og kaste småsten på den tomme sandkasse, men han hygger og det må være det vigtigste og det er jo bare en fryd at se den lille mand slå sig løs på en måde som ikke ville have kunnet lade sig gøre hvis vi var blevet boende i Valdemarsgade. Glæder mig til en sommer her i huset og håber ikke specialet kommer til at tage al tiden men at der også bliver tid til bare at nyde haven og den legende dreng.

YouTube Preview Image

- Og så havde vi besøg af Camilla og Celia her den anden dag. Hun bliver så stor den smukke Celia og hvor er hun bare lækker, glad og charmerende! Hun lånte Villads’ barnevogn og så trillede vi en lille smut ned og kiggede på bydammen.

Men ellers går min tid med speciale og med at søge lidt job i ny og næ. Virkeligheden er godt nok ved at melde sig og det er både spændende og skræmmende – nu skal jeg jo til at være voksen og gerne finde et voksenjob..! :-)

 

 

Villads’ 2 års fødselsdagsønsker

25 Mar

Så kommer ønskesedlen men jeg advarer der er ikke så meget på, men det skyldes at vores allesammens lille bisse bare ikke rigtigt mangler noget.

Det er sådan at vi er gået sammen med farmor og farfar og køber et gyngestativ med rutsjebane til haven.

Mormor har købt en eddersej løbecykel til knægten og så er der bare ikke mange ønsker tilbage.

Nå men her er hvad jeg er kommet i tanke om:

- En cykelhjelm (for det skal der til når man skal køre stærkt på sin smarte nye cykel)

- Kondisko str. 22 (så knægten kan løbe hurtigt)

-Tæppe fra IKEA – Lekplats legetæppe hedder det og det ser sådan ud

- Tøj kan man altid bruge og shorts og T-shirts i str. 86 og op efter ejer drengen ikke meget af.

- Bukser (chinos) str. 86.  Har set disse bukser i H&M ( Så kan han jo ligne sin far :-) Mange flotte farver.

   

- ellers er der også sådan noget som legetøj til udedørs brug

Han har spande og skovle til sandkassen – men biler og sådan til sandkassen har han ikke – eller hvad det nu end er børn leger med i sandkassen i dag.

Jeg skal nok skrive hvis jeg skulle komme på mere..! :-)

 

 

Arbejdende møgmor og forår i haven.

21 Mar

Siden sidst har jeg arbejdet alt for meget. Det er skønt at tjene penge, men det har også været utroligt hård at være væk hjemme fra så meget. Det har også været noget hårdt for Villads, men heldigvis har han været sød, når han har været alene med Rasmus. Det er når jeg så endelig har været hjemme en aften, at han har reageret, ved at slå og stange mig med hans lille hoved. Desuden viger han, så ikke fra min side og det kan godt være lidt hårdt, når der skal laves mad og alle sådan nogle praktiske ting og så den knap så lille basse vil sidde på mors arm. Om natten har han sovet uroligt når jeg har været hjemme og det har kun virket, hvis jeg var den der gik ind til ham. Han har vågnet flere gange som om han skulle tjekke at jeg stadig var der. Heldigvis har jeg i morgen min sidste ekstra aftenvagt i denne måned og i april har jeg heldigvis ind til videre, kun en ekstravagt og et personalemøde der ligger ud over mine weekendvagter. Desværre er det også i april (efter påske en gang) at jeg skal tilbage i mine mellemvagter i weekenden. Det vil sige, at jeg igen skal møde fra 10 til 18 hvilket betyder, at jeg ikke kommer til at se meget til biffidutten. Heldigvis vågner han jo tidligt, så vi kan nå noget om morgenen for min bustur hjem tager næsten 2 timer, på grund af dårlig forbindelse, så jeg når faktisk kun lige knap hjem til puttetid.

 

I søndags kørte vi en tur til Bisnap og gik en tur på stranden og i sommerhusområdet. Nøj som Villads nød det. Han elsker bare at gå og det blev til noget af en tur på de små bette ben.

I det hele taget elsker han bare at være ude og jeg havde nær heller ikke fået ham med ind igen i dag. Villads og jeg var nemlig lige en lille tur i haven efter aftensmaden. Vi begyndte at rydde lidt op nede i bedet længst væk og få fjernet mange af de visne planter, så der kan blive klar til nye skud, men det kommer da vist til at kræve nogle timer. Tror ikke det er blevet gjort i nogle år, så ud over dem der stikker op fra jorden ligger der et pænt tæppe af tørre kviste og grene.

Men det er hyggeligt, at gå der at arbejde når vejret er godt og Villads var så sød. Han gik og fandt små grene og kviste og gik med dem en for en, hen og lagde dem i trillebøren hvor jeg smed alt det andet. Ind i mellem gik han så over og sparkede til fodbolden eller klaskede redskabsskuret et klask, for den lyd er bare så dejlig. Bang..! Siger det og det gør Villads så også..!

Og så er det ved at være tid til at sige farvel til vores dyt. For vist der ikke går et eller andet totalt galt, så kan vi hente vores nye sorte Seat Ibiza st på onsdag i næste uge i Hjørring.

Jeg har forresten tænkt mig her efter at begynde på en ønskeseddel til den der bette baby som snart fylde 2 år. Jeg skal nok poste ønskesedlen her på bloggen og tilføje løbende hvis jeg finder på noget nyt. :)

 

Forår og flaskefri

13 Mar

Villads er helt flaske-fri og det er bare skøøønt – Jeg er ved at have ladet mine batterier op igen efter knap 2 år med 2-3 gange forstyrrelser om natten af grædende baby. Nu har vi en stor dreng der kommer frisk, glad og veludhvilet ind i soveværelset om morgenen og kryber op i sengen og siger hej med det lækreste smil på læben (Jeg har pillet siden af knægtens seng, så han ikke længere er i fængsel om natten). Det er fantastisk, men jeg synes også vejen hertil var lidt hård, for det var jo hans tryghed vi tog fra ham og der har da også været tider og det er der stadig, hvor man tænker >her ville en flaske bare gøre så godt< men det ville jo være synd for os alle sammen at begynde på det pjat igen. Men gud hvor er det vemodigt ikke at skulle sidde med ham mens han guffer en flaske og farfar har bestemt også haft det meget svært ved skulle sige farvel til det faste ritual som han havde sammen med Villads og Den Der! :-) Villads er i stedet blevet et stort yoggimonster og spiser yoghurt morgen og aften.

Ellers arbejder jeg på specialet samme med Signe og jeg tror virkeligt, at vi har fat i noget godt der. Sidst på måneden har vi en aftale i København hvor vi skal se noget materiale vi skal bruge og snakke med en dame der ved en masse om digitaliseringssystemet som vi kigger på. Udover det har jeg en del ekstravagter for tiden, der skal tjenes penge for kan godt mærke at jeg ikke længere får dobbelt SU (Som jeg har fået i en periode fordi jeg har fået Villads). Vi er også begyndt at tænke i ny bil og der skal jo også penge til. Desuden fylder drengebarnet jo snart 2 >om jeg begriber det< og der har vi jo planer om at gå sammen med farmor og farfar om et gyngestativ til haven.

Apropos haven – er det ikke skønt som solen har skinnet i dag? Glæder mig så meget til vi bare kan lade havedøren stå åben og bavianen kan rende frem og tilbage og missen ligeså. – Og så skal der luges og ryddes op i bedene.

Torsdag i sidste uge var Villads bare det vredeste lille barn. Han blev lidt gladere da han kom med hans shoe (sko) og han fik lov til at komme en tur ud i haven og sparke lidt til en bold, men han var stadig muggen under overfladen (skyldtes sult og træthed), så det endte med at jeg fodrede en vred stampende ugle gennem havedøren med havregrød med kanel og mors hjemmelavede æblemos – Det hjalp en smule, men blev først rigtigt godt da maden begyndte at virke og faderen kom op og spillede Massive Attack som er barnet favorit band for tiden.

Ellers er der vist ikke så meget at fortælle. Jeg ser heldigvis mine ”zumba”-damer næsten hver uge – de er bare skønne.

- Jeg skal nok begynde at tænke på ønskeliste til drengen snart – Men han mangler godt nok ikke rigtigt noget! :-)

Der er forresten en del videoer som jeg vist ikke har delt her så det vil jeg da lige gøre så ingen snydes for at se dem!

 

Det’ sørme – det’ sandt – december!

01 Dec

Så er vi edder dutme ved at komme i julestemning i det bette hus i Vester Hassing. Vi har både adventskrans, kalenderlys, lyskæder og juletræ og der har da også sneget sig en nisse ind her og der.

Mit flotte juletræ som billedet slet ikke yder retfærdighed. Tak til meget voksne Sandra der kunne køre med trailer og kendte den lokale juletræspusher.

Jeg glæder mig super meget til julen i år. Jeg synes bare julen er så meget federe efter vi har fået Villads. Jeg synes jeg har brugt juletiden i mange år på at tænke på dem jeg har mistet og selvfølgelig er de også stadig meget i mine tanker og især her i julemåneden, men når man så har sådan en unge at jule for så er det lige pludseligt totalt fest igen, ligesom den gang man var et lille barn og man vil bare gerne have at man kan give det videre som man selv synes var helt fantastisk ved julen.

Jeg prøvede fx i morges at introducere min gamle nissesok, men den kunne jeg bare beholde for mig selv. Han gad ikke kigge i den og endnu mindre gad han at spise den lille chokolade nissemand der lå der i. Nu sidder jeg og overvejer om jeg skal gemme sokken til næste år eller forsøge en sidste gang i morgen med en leverpostejsmad i sokken.

Villads var ellers sød i morges da han vågnede og vi gik ind i stuen hvor der var helt mørkt bortset fra det lys der kom fra det pyntede juletræ.  Jeg tror at han synes det hele var en smule fjollet, men da han kom hjem fra dagpleje var det første han gjorde at løbe ind til juletræet og slukke og tænde for lyskæden en masse gange.

Jeg synes det går super godt for tiden. Jeg fik afleveret min sidste eksamensopgave inden specialet og nu bruges tiden på tanker omkring specialet og på at gå og ordne de huslige pligter der er blevet forsømt det sidste stykke tid. Og så er jeg begyndt på et fantastisk nyt zumbahold eller det er hvad vi kalder det. Vi er nogen damer der mødes og spiser en masse uartige kalorier, drikker en masse Mokaï og Baileys og snakker om alt muligt som ingen andre bør høre. Det er bare super. Er virkelig glad for vi ikke endte med at købe hus i Grindsted, hvor jeg så ville have siddet og rådnet op med min smukke udsigt over Hammer Bakker.

En lille bisse taget på fast gerning med fingrene i småkagedåsen.

Det hele går også stadig super godt med Villads. Han er glad for at gå i dagpleje og glad når han kommer hjem til mor. Han er blevet meget mere til knus og kys på det seneste og det er bare så skønt når ha kommer og siger hej og så vil op og sidde og nulre. Mums han er skøn. Han er stadig ikke super interesseret i at lære ord, men han snakker en masse der slet ikke giver mening. Faktisk synes jeg at han bruger færre kendte ord end han plejer. Men han er blevet rigtig god til at variere hans nej’er (Som stort set er det eneste ord bortset fra hej som han siger). Ellers er det meget bare utilfredse lyder og pegen der er hans taktisk og jeg er faktisk ved at være lidt irriteret over det, men der er vel ikke andet at gøre end at have tålmodighed. Onkel Bjarke var vist næsten 3 år inden han begyndte at snakke. Har prøvet at opfordre ham til at sige hvad han vil inden jeg gør som han gerne vil, men dem der kender hans temperament ved godt at det holder man ikke til mange gange.

Det går også bedre med Katten. Hun havde lige et uheld i går, men ellers synes jeg faktisk hun er blevet rigtig god. Jeg aner håb for hende og hvis vi nu bare husker ikke at smide bløde tiltrækkende tekstiler, mon så ikke det hele nok skal gå. Hun har så godt nok lige været angrebet med lopper (Gud ved hvor hun har fundet dem). Men de er aflivet og hun er en skøn sofatiger igen. Hun elsker forresten også juletræet, men viser det på en lidt hårdere måde.

Ellers er hun jo bare en mega farlig tiger der også er begyndt at komme lidt ud og ikke er bange for noget som helst. Hun løber ikke så langt væk endnu. Og de gange hvor jeg har været med ude i haven har hun ikke turde følge med mig over plænen.

Villads er så glad for hende og slå over i den mest pibende stemme når han ser hende. Det er så skønt at se. Når jeg synes hun er lidt for irriterende (fx når vi spiser) så lukker jeg hende ud på badeværelset og tit går Villads lige bagefter mig og lukker hede ud igen. To sammensvorne bisser..! Villads vil dog ikke dele alt med katten. Her er en video hvor jeg tog ham på fastgerning da han tyvstjal den skål missen havde fået lov til at slikke ren. I Know..! – Det er en smule klamt, men skaden var jo sket og det var jo også lidt sødt – og uartigt.

 

P.S. Der er sket opdateringer på ønskeseddelen i sidste blogindlæg..! :-)

 

Alt er mægtigt

09 Nov

Jeg synes bare det hele går så godt for tiden. Vi har travlt, især Ras der nok snart kunne trænge til lidt ferie, men det er der jo lange udsigter til. Der er travlt på arbejdet med at blive færdig med den nye hjemmeside og så er han jo kommet med i kopibandet.dk og der har været nogle øve aftner alene hjemme og sammen med bandet i Randers.

Far og søn samler familiens nye crosstrainer. Der er bare ikke for meget tid til at komme ud med en lille basse i huset og arbejde og band og alt muligt. Så der skal svedes på maskinen nu hvor zumba karrieren er lagt på hylden. Det blev bare for mange penge at gi’ for noget man jævnligt måtte melde afbud til, så da vi her fik pengene tilbage da vi ville skifte hold, så blev vi enige om at stoppe. (altså Sandra og jeg) I stedet har vi lovet hinanden at holde langt flere veninde aftner..! :-)

Jeg er ved at være færdig med forelæsningerne på universitetet og snart banker specialet på døren. Først skal jeg dog lige skrive en eksamensopgave inden for den specialisering jeg har valgt, som er  indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Jeg har planer om at skrive omkring børn af indsatte fordi det er noget jeg ved noget om, da det jo var det jeg skrev om i min bacheloropgave, men fokus denne gang vil være på barnet ret til familieliv i kraft af Den Europæiske menneskeretskonventions artikel 8 og det dilemma der opstår med samfundets stadig stærkere ‘trang’ til at straffe. Altså hvordan sørger man samtidig med straf, for at den indsattes barns ret til en forælder? Glæder mig faktisk mega meget til virkelig at gå i gang. I dag har den været meget på tænkeplan mens jeg ordnede huslige pligter og havde besøg af en VVS’er.

Vi har fået fældet alle de træer vi skulle og Ras har fået skåret det op, så det har givet Villads og jeg en del arbejde med at kører brænde. Jeg har fået fyldt en væg op i skuret i carporten, med gammelt tørt brænde og det nye friske er blevet stablet til tørring i brændeskuret.

Ja kloakken har jo ikke haft det så godt lige fra vi flyttede ind. Det er lidt skidt når jeg bruger vaskemaskinen. Der er ikke rigtigt søk i kloakken og der står også nogle gange vand op inde i teknikrummet. Jeg prøvede så selv at give mig i kast med kloakken i går, men måtte opgive da jeg havde fyldt en spand med slam og kunne se at der ikke skete en skid så rørene under huset måtte være totalt stoppet. Det var de så også og trods VVS’eren smed den ene slange efter den anden ind måtte han også kaste håndklædet i ringen og kommer igen i morgen med noget sug..!

Har været ved at kigge billeder igennem og det er sjovt som man kan se at Villads og missen er blevet rigtigt gode venner. Hun er med på næsten alle billeder af Villads. Det er lidt svært at tro for han er noget hård ved hende, men det er virkeligt sjældent hun flygter i kælderen for at slippe for ham og når han pøler med hende stikker hun næsten aldrig af. Jeg har kun set hende kratte ham en gang og det var fordi hun var legesyg og Villads reagerede slet ikke på det. Det er sjovt så lang tid de to kan bruge på at lege med kugler og små bolde nede i udestuen. Men hans kærlighed til hende kan godt være en smule hård.

Kattepasserne klar til udrykning. Missen var så heldig mens vi var i Hamburg at have så seje passere der tilmed også lige navngav kræet. Så nu hedder hun ‘Det majestætiske monster lyssværd pjuske pluto’ intet mindre, men dog i daglig tale bare monster.

Ja vi var jo som sagt i Hamburg i weekenden med Rasmus’ arbejde. Det var bare så super sjovt og hyggeligt. Ufatteligt søde mennesker at være sammen med og sikke en fest de der happydaysere kan sætte igang. Især vil jeg lige hurtigt nævne lørdagens fest, som foregik på en båd på Elben, med gak, gøjl og ABBA og en masse Piña Colodas. Det var dejligt at være ude som kærester og rigtigt godt at komme hjem igen.

Og Flauenskjold Naturdagpleje er stadig lige så fed som i sidste uge, omend endnu mere fed. I dag havde Villads haft meget lettere til store smil og er blevet meget mere legende end undersøgende. Det er stadig boldrummet der hitter mest, men alt det med hjul er også blevet mere spændende. Han hygger vist meget med en pige der hedder Elisa og som vist er knap 2 måneder yngre end ham, så det kunne ikke være bedre. Det er en dejlig træt men glad dreng jeg får hjem.

Jeg har ikke tid til at få tøj på mor! Jeg spiller faktisk playstation..!

Villads er blevet meget glad for sut og bamse. Men jeg synes faktisk det er meget rart for det er så nemt at trøste ham. Og hvis han bare ikke er træt ryger sutten ud næsten med det samme igen. Det har virkeligt være godt her ved dagplejestart at han hurtigt kan finde tryghed ved sut og bamse, men han skal aldrig blive sådan et barn der går rundt med sut og snakker ud af mundvigen. :-)

Bisserne i fængsel. Som jeg sagde de to hænger bare sammen nu som ærtehalm.

 

Tudse har lavet en meget lækker lille billedserie af sig selv og nedenunder får i lige et af dem. Han har også lavet en videoserie, men den er lige til at blive køresyg af at se og så gider jeg ikke høre mig selv snakke i baggrunden.